Forside > Nyheder > Kritisk rapport om dansk klimahjælp til fattige lande

Kritisk rapport om dansk klimahjælp til fattige lande

Udenrigsministeriet har overrapporteret dansk klimabistand med flere hundrede millioner kroner, konkluderede Rigsrevisionen i januar. SF og Enhedslisten har derfor indkaldt to ministre i samråd tirsdag.

Hvordan får Udenrigsministeriet rettet op på rapporteringen af dansk klimahjælp til verdens fattigste lande?

Det er et af de helt centrale spørgsmål, som minister for udviklingssamarbejde Flemming Møller Mortensen (S) og klimaminister Dan Jørgensen (S) skal svare på i et samråd tirsdag.

De er indkaldt af Enhedslisten og SF oven på en kritisk rapport fra Rigsrevisionen, der dokumenterer en overvurdering af dansk klimabistand med flere hundrede millioner kroner, og som blandt andet har fået statsrevisorerne til at gå i rette med begge ministerier.

“Klimabistand er en helt central søjle i den store globale klimaaftale, Parisaftalen, og det viser sig, at det har været rigtig svært for mange af os rige lande at leve op til,” siger SF’s udviklingsordfører, Rasmus Nordqvist.

Vigtigt at rette op på fejl
Lige præcis klimahjælpen – og ikke mindst opgørelsen af den – har de seneste år været genstand for megen debat i den udviklingspolitiske verden.

Danmark har nemlig på flere klimatopmøder, herunder FN-topmødet i Paris, sagt ja til sammen med resten af de rige lande at bidrage økonomisk med klimahjælp til de mest udsatte.

“Derfor er det vigtigt, vi hele tiden får rettet op på de fejl, der er i måden, vi gør det på,” siger Rasmus Nordqvist.

“Så jeg ser frem til, at ministrene vil beskrive, hvad man vil rette op, så der kommer et retvisende billede.”

38 programmer gennemgået
Rigsrevisionen har undersøgt 38 programmer. De dækker knap halvdelen af den klimabistand, Udenrigsministeriet har rapporteret i perioden 2016-2018.

I 19 af programmerne indgår klima som hovedformål. Her er vurderingen af klimabistanden den samme som Udenrigsministeriets i alle på nær ét program.

Men i de resterende 19 programmer – hvor klima er et delmål – kommer Rigsrevisionen frem til “en betydeligt lavere” vurdering af, hvor mange penge der bliver brugt på klima, end Udenrigsministeriet gør.

En mere fintmasket metode
Det skyldes, at Rigsrevisionens metode er mere finmasket end Udenrigsministeriets, som ifølge rapporten dog følger internationale regler.

Når man udregner klimabistand, tildeler man et projekt en klimamarkør. Men hvor Udenrigsministeriet har tildelt en klimamarkør til det samlede program, har Rigsrevisionen kigget programmets delelementer igennem og sat klimamarkører på hvert delement.

Det betyder, at en række aktiviteter, som ikke vedrører klima, bliver talt med i Udenrigsministeriets opgørelse – men ikke i Rigsrevisionens, som altså vurderer klimabistanden på halvdelen af de udvalgte projekter, hvor der er foretaget en stikprøve, væsentligt lavere.

Minister har bedt om opfølgningsplan
Oven på rapporten fra Rigsrevisionen oplyste udviklingsminister Flemming Møller Mortensen i en skriftlig kommentar til Politiken, at han har bedt om en “detaljeret opfølgningsplan” fra sit ministerium og Klimaministeriet.

Rasmus Nordqvist ser gerne, at ministeren og Udenrigsministeriet går videre med den metode, som Rigsrevisionen brugte.

“Og jeg tror og håber, at Udenrigsministeriet vil gå meget proaktivt til det her og lytte til Rigsrevisionens kritik,” tilføjer SF’eren.

Kilde: Altinget.dk

klima_1800x1300