Forside > Nyheder > Det lærte vi om frivilligheden i 2020

Det lærte vi om frivilligheden i 2020

På trods af et usædvanligt år med mange nye initiativer så vi ikke en fuldstændig forandring af frivilligheden i 2020. Tværtimod var coronaåret med til at understrege og forstørre nogle af de tendenser, vi har set blomstre gennem de seneste år. I artiklen kan du få et overblik over det vigtigste, vi lærte om frivilligheden i 2020.

Som følge af coronapandemien var mange sociale foreninger udfordret på kerneopgaven i 2020. For fortsat at kunne hjælpe sårbare og socialt udsatte var organisationerne nødt til med hidtil uset hastighed at omlægge traditionelle aktiviteter til nye tilbud. Således viste en undersøgelse fra Mandag Morgen og Bikubenfonden (2020), at har otte ud af 10 sociale organisationer gennemført såkaldte innovationer i 2020.

Udover en fælles undersøgelse sammen med Københavns Universitet om danskernes hjælp under corona lavede vi på Center for Frivilligt Socialt Arbejde også en række selvstændige analyser af frivilligheden. Analyserne giver ny viden, som foreninger og andre, der arbejder med frivillighed, kan bruge til at forstå og udvikle frivilligheden. Analyserne har vi samlet i fire videnstemaer, som stillede skarpt på disse emner:

  • Frivillighedens forskellighed på land og i by
  • Hvordan relationen til brugeren påvirker den frivilliges motivation
  • Den ikke-organiserede frivillighed i en krisetid
  • Konsekvenserne af øget episodisk frivillig deltagelse

Geografi afgør, hvordan frivilligheden tager sig ud
Da vi sammenlignede, hvordan frivilligheden tager sig ud på landet og i byerne, fandt vi ud af, at lokalforeningers geografiske placering giver de frivillige bestyrelser vidt forskellige rammevilkår – også når lokalforeningerne tilhører samme landsdækkende hovedorganisation.

Bestyrelser i store byer med større lokalafdelinger har i langt højere grad mulighed for at arbejde strategisk med fx at rekruttere og motivere frivillige. Omvendt har bestyrelser i små lokalafdelinger en mere direkte udførende rolle og arbejder ofte på et mere operationelt niveau, hvor bestyrelsesmedlemmerne bruger deres eget netværk, når de skal rekruttere frivillige.

Forklaringen på forskellen skal blandt andet findes i befolkningssammensætningen på landet og i byerne. Der bor flere unge i byområderne, og de engagerer sig ofte i flere frivillige indsatser og har en løsere tilknytning til den forening, hvor de er frivillige. Omvendt bor flere seniorer på landet, og det er karakteristisk for denne gruppe, at de ofte søger faste og forpligtende fællesskaber, også i deres frivillige engagement.

Derudover ser vi også, at andelen af frivillige er større på landet end i byområder. Ifølge forskningen kan den tendens forklares ved, at landområderne sjældent har det samme udbud af markedsbaserede og offentlige tilbud og aktiviteter som i de større byer. Det øger tilbøjeligheden til at deltage i frivillige fællesskaber i lokalområdet (Sørensen & Levinsen 2010).

Vores undersøgelse viste, at de arbejdsgange, som lokalafdelinger i større byer anvender, ikke nødvendigvis er effektive i lokalafdelinger på landet – eller omvendt. Det gælder både i bestyrelsesarbejdet og den løbende drift af lokalforeninger, hvor der vil være brug for lokal tilpasning. Med den viden vi har fra analysen af frivilligheden på landet og i byerne anbefaler vi derfor, at landsdækkende foreninger med lokalafdelinger fordelt over landet tager har fokus på forskellene mellem land og by for at tilpasse indsatsen til lokalafdelingens rammevilkår og behov.

Læs hele artiklen her. 

Kilde: Center for Frivilligt Socialt Arbejde

hjerte_i_haender_folkehjaelper