Forside > Nyheder > Intet mål om flere tvangsfjernelser

Intet mål om flere tvangsfjernelser

Regeringens mål om flere tvangsfjernelser er erstattet af fokus på forebyggelse i en ny politisk aftale om bedre hjælp til udsatte børn. Målet er dog stadig, at udsatte børn og unge skal hjælpes bedre og tidligere end i dag. Det er lykkedes regeringen at få alle Folketingets partier på nær Nye Borgerlige med i aftalen.

Flere rettigheder til børn, tidligere hjælp og mere forebyggelse.

Det er nogle af hovedpunkterne i den netop indgåede aftale mellem regeringen og Venstre, Dansk Folkeparti, SF, Radikale, Enhedslisten, Konservative, Liberal Alliance og Alternativet, som blev præsenteret på et pressemøde tirsdag.

Med aftalen bliver der blandt andet sat penge af til to sagsbehandlere på svære sager, hvor man overvejer en anbringelse, og det bliver som noget nyt muligt at træffe afgørelse om bortadoption, før et barn er født. Men flere tvangsfjernelser er ikke formuleret som et mål i sig selv.

Statsminister Mette Frederiksen (S) brugte ellers sin nytårstale 1. januar 2020 på at tale for behovet for flere bortadoptioner ved tvang.

”Det helt afgørende for et lille barn. Det er at vokse op med tryghed, kærlighed og stabilitet. Derfor bør flere udsatte børn også bortadopteres. Så de får en reel ny start,” sagde statsministeren blandt andet.

Forebyggelse frem for fjernelse
Den færdige aftaletekst for reformen går under navnet ”Børnene Først” og har samme navn som regeringens børneudspil fra den 27. januar i år.

Her var nogle af målene – ligesom i statsministerens nytårstale – flere tvangsanbringelser og bortadoptioner.

I den netop vedtagne aftaletekst, er der dog intet mål om flere anbringelser, og fokusset er i langt højere grad på forebyggelse fremfor fjernelse af barnet.

Dog understreges det i aftalen, at udsathed ikke skal gå i arv, og at udsatte børn og deres familier skal opdages i tide.

”En anbringelse er i den sammenhæng ikke sidste udvej, men kan være den rette forebyggelse for de mest udsatte børn,” står der således i teksten.

Samtidig indføres der en ”obligatorisk søskendeundersøgelse”. Det vil sige, at hvis et barn anbringes udenfor hjemmet, skal kommunen have pligt til at iværksætte en børnefaglig undersøgelse af barnets søskende under 15 år, som også bor i hjemmet. Undersøgelsen har til formål at vurdere, om der også er behov for en indsat hos den anbragtes søskende.

Aftalen indeholder desuden tiltag, der skal øge kvaliteten i både anbringelserne og sagsbehandlingen, bedre hjælp for barnet i overgangen til voksenlivet og færre skift og bedre kontinuitet i anbringelserne.

Børn bliver hørt mere
Flere ordfører nævnte ved pressemødet, at de var glade for, at aftalens fokus var skiftet.

“Det er en aftale, der er god af to grunde. Primært på grund af det der er med, men også lidt på grund af det der ikke længere er en del af aftalen. Anbringelser og flere adoptioner er erstattet af et massivt fokus på det forebyggende og familien,” sagde Henrik Vinther, socialordfører for Radikale.

Hos Ole Birk Olesen, socialordfører for Liberal Alliance, var der især glæde over den del af aftalen, der handler om børns rettigheder.

“Det, vi er gladest for i den her aftale, er, at børn bliver hørt mere, og at de har en ret til at blive hørt som part i sager, allerede fra når de er 10 år. Ikke fordi det er ideelt for et barn at skulle tage stilling til den slags ting, men fordi det er værre for børn at blive kørt over, hvis de har et stærkt ønske om, at de ikke vil være hos deres forældre, eller at de gerne vil,” sagde han.

Adspurgt til statsministerens nytårstale og udtalelser om tvangsfjernelserne svarede Socialdemokratiets Social- og Ældreminister Astrid Krag, at aftalen vil betyde, at flere børn vil blive anbragt, og at de vil blive anbragt tidligere, men at der ikke vil blive sat noget måltal.

“Der er mig bekendt ikke nogle partier på Christiansborg, der har ment, at det giver mening at have et måltal, for det skal altid være en konkret og individuel vurdering af den enkelte barns situation,” sagde hun.

Husk tilliden
Også blandt aktørerne er der glæde at spore over dagens aftale.

Socialrådgiverforeningen er glad for, at aftalen giver flere ressourcer til sagsbehandling.

“Det er afgørende for børnene”, siger næstformand Ditte Brøndum til TV2.

De Anbragtes Vilkår skriver samtidig på Twitter, at de oprigtig tror på at, “det her vil give flere anbragte børn og unge en tryg barndom”.

“Hjælp skal gives ud fra princippet “rette hjælp til rette tid”. Det står tydeligt i aftalen. Lad os nu en gang for alle slutte den meningsløse diskussion om flere eller færre anbringelser og begynde at tale kvalitet og indhold. Der er mange vigtige snakke,” skriver de.

Hos Kommunernes Landsforening understreger Ulrik Wilbek, der er formand for KL’s Socialudvalg, at man skal huske tilliden til kommunerne.

“Det er vigtigt, at der er tillid til kommunernes arbejde med udsatte børn og unge. De frikommuneforsøg der har været på området, har vist at regelforenkling og fokus på den faglige indsats er til gavn for de udsatte børn og deres familier,” skriver han.

 

Kilde: Altinget.dk

nyheder_2018_trist_dreng_fattig