Forside > Nyheder > Regeringen vil ikke definere fattigdom før reform af ydelser

Regeringen vil ikke definere fattigdom før reform af ydelser

Regeringen vil først beslutte sig for en fattigdomsgrænse, når man har landet en aftale om en ydelsesreform, der skal bekæmpe børnefattigdom. Støttepartier undrer sig over rækkefølgen. Mandag præsenterer Ydelseskommissionen sine anbefalinger.

Det er en mærkesag for samtlige regeringens støttepartier, at en kommende ydelsesreform skal bekæmpe børnefattigdom.

Det står i forståelsespapiret som et hovedformål med reformen.

Og Enhedslistens leder, Mai Villadsen, har for nylig truet med at trække tæppet under regeringen, hvis den ikke lander en aftale med støttepartierne om en ydelsesreform, der bekæmper fattigdom blandt børn, hvis forældre er på kontanthjælp eller integrationsydelse.

Men når regeringen og Folketingets partier meget snart sætter sig til at forhandle om fremtidens ydelser, kommer der ikke til at være en fælles definition af, hvad fattigdom egentlig er.

Regeringens plan er nemlig først at lande en aftale om reformen og bagefter gå i gang med at udarbejde en officiel, dansk fattigdomsgrænse.

Det oplyser Beskæftigelsesministeriet, som skal lede forhandlingerne om ydelsesreformen, og Social- og Ældreministeriet, der skal lave et bud på en fattigdomsgrænse.

Skal have styr på indkomstgrænsen først
I SF kan beskæftigelsesordfører Karsten Hønge slet ikke se logikken i dén rækkefølge.

“Det eneste logiske vil da være, at vi starter med at blive enige om, hvad det er for et problem, vi skal løse, og så går vi i gang med at løse det. Ellers bliver resten af diskussion at famle lidt i blinde. Det virker som et ualmindeligt dårligt forsøg på at padle rundt,” siger han.

SF vil møde op til forhandlingerne “med det indlysende argument, at man er nødt til at analysere problemet først”:

“Hvem skal vi hjælpe og hvor? Er det et decideret ydelsesproblem, er det et gældsproblem, er det et bosætningsproblem? Og hvor går indkomstgrænsen, hvor vi siger: De klarer sig fint nok. Det skal vi have styr på, før vi kan komme videre,” siger Karsten Hønge.

Svært at lukke en aftale
Radikales beskæftigelsesordfører, Samira Nawa, mener også, det vil være naturligt at kæde spørgsmålene om ydelser og fattigdomsgrænse sammen.

“Man kan sagtens tage det i samme ombæring. I forhandlingerne om ydelserne er børnefattigdom det helt centrale for os, så jeg kan ikke se, hvorfor man skal skille diskussionerne ad,” siger hun.

For Enhedslisten er rækkefølgen “ikke afgørende”, men partiet mener alligevel, det kan blive svært at slå søm i en aftale uden at kende definitionen på fattigdom.

“Det er klart, at hvis man ikke har fået fastsat en ny fattigdomsgrænse FØR ydelsesforhandlingerne, så kan der blive behov for at genbesøge aftalen. Vi skal ikke have ydelser for mennesker i sygdom eller arbejdsløshed, som betyder, at de eller deres børn lever i fattigdom,” skriver beskæftigelsesordfører Victoria Velasquez i en sms.

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard vil ikke kommentere meldingerne fra støttepartierne. Han henviser i stedet til dette debatindlæg, som dog ikke besvarer Altingets spørgsmål om, hvorfor regeringen ikke vil sige, hvad den forstår ved fattigdom, før forhandlingerne er afsluttet.

Frederiksen: Er det fattigdom?
Der står i forståelsespapiret, at regeringen skal indføre en fattigdomsgrænse. Men statsminister Mette Frederiksen (S) har ved flere lejligheder gjort klart, at hun ikke har fidus til den definition af fattigdom, som Danmarks Statistik og Arbejderbevægelsens Erhvervsråd i dag bruger.

Ifølge den definition er man kort fortalt fattig, hvis man i løbet af ét år har en indkomst, der ligger under halvdelen af medianindkomsten og samtidig højst har en formue på det samme beløb. Altså en såkaldt relativ fattigdomsgrænse, der definerer fattigdom i forhold til resten af befolkningens indkomst og ikke som et absolut beløb, man skal have for at kunne leve en rimelig tilværelse.

Statsministeren har peget på, at man med den regnemetode definerer en familie med to forældre og to teenagere som fattig, selv om den har en indkomst på 300.000 kroner om året eller mere end 25.000 kroner om måneden efter skat.

“Er det fattigdom? Det mener jeg faktisk ikke, det er,” sagde Mette Frederiksen i åbningsdebatten i 2019 og tilføjede:

“Og jeg mener, at dem, der bruger tallene som en indikator på fattigdom, gør skade på diskussionen”.

Karsten Hønge mener, statsministeren taler et stort problem ned.

“Når hun kommer med den sang fra de varme lande, virker det som et forsøg på at gøre problemet mindre ved at tale det mindre. Men der er jo ikke én, der får det bedre af det. Hun forsøger at narre os, men vi hopper ikke på den limpind,” siger han.

Ny fattigdomsgrænse skal bygge på ny viden
Regeringen har også lagt afstand til den fattigdomsdefinition, som S selv var med til at indføre under S-R-SF-regeringen. Det var også en relativ fattigdomsgrænse, men her talte man kun med som fattig, hvis man havde ligget under grænsen i tre år i træk.

SF ser gerne, at man kører videre med den definition, men er åbne for andre forslag. Heller ikke Radikale møder op til forhandlinger med en skarp holdning til, hvordan fattigdom skal defineres.

For Enhedslisten er det vigtigt, at grænsen bliver målt i forhold til resten af befolkningen og ikke alene som et absolut tal eller minimumsbudget.

“Det skal være en fattigdomsgrænse, som tager hensyn til, at forskellene mellem top og bund ikke bliver for store. Det betyder nemlig noget for vores muligheder i livet. Derfor er medianindkomsten i vores samfund relevant, og der skal være en relativ grænse. Samtidig bør vi også samtidig kunne tage højde for konkret afsavn, som for eksempel at man har råd til receptpligtig medicin, husleje og forsikringer,” skriver Victoria Velasquez i en sms.

Ingen ministre har sagt noget om, hvordan de vil kreere en bedre fattigdomsgrænse. Men socialminister Astrid Krag (S) og beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) skriver i et indlæg på Altinget i dag:

“Vi skal bygge på den nye viden om fattigdom, der er kommet, siden den tidligere fattigdomsgrænse, blev indført. Det gælder eksempelvis VIVE’s afsavnsundersøgelse og to fattigdomsredegørelser”.

Borgerlige står på spring med kritik
Regeringen har meget på spil i de forhandlinger om et nyt ydelsessystem, der i praksis bliver skudt i gang, når Ydelseskommissionen kommer med sine anbefalinger ved et pressemøde mandag klokken 10.

For hvor de tre støttepartier har som hovedformål at gøre op med kontanthjælpsloftets og integrationsydelsens konsekvenser for børn – og ser det som afgørende for deres støtte til regeringen – har regeringen flere andre hensyn: Den vil have et mere enkelt ydelsessystem, som får flere i arbejde, som ikke koster mere end i dag, og som ikke mindsker incitamentet til at arbejde.

De borgerlige partier har på forhånd beskyldt S-regeringen for løftebrud og for at slække på udlændingepolitikken, fordi den sammen med støttepartierne har indført et midlertidigt børnetilskud til familier ramt af kontanthjælpsloft eller på lav integrationsydelse.

Og de borgerlige vil stå på spring for at kaste sig over regeringen, hvis den ender med en reform, der fører til højere ydelser for indvandrerfamilier.

Peter Hummelgaard har på forhånd sagt, at regeringen rigtig gerne vil lande en aftale med de borgerlige. Men går regeringen den vej og smider støttepartierne af undervejs, har Enhedslisten erklæret sig klar til valg.

Derfor er der lagt op til et sprængfarligt forløb, når regeringen skal forhandle et nyt ydelsessystem på plads.

 

Kilde: Altinget.dk

 

Reform_1800x1300