Forside > Nyheder > ”Fælles om verden”

”Fælles om verden”

Udenrigsministeriet har netop offentliggjort ny 4 årig udviklingsstrategi under titlen ”Fælles om verden”.

Strategien skærper fokus mod, at Danmark vil gå forrest i kampen mod klimaforandringerne og for den grønne dagsorden. Der skal skrues op for klimaambition­erne og ned for de globale CO2-udledninger. Den grønne omstilling skal fremmes. Det vil sige mere ren energi til mennesker i de fattigste lande. Danmark skal samtidig engagere sig massivt i klimatil­pasning og i arbejdet for bedre natur, miljø og øget modstandsdygtighed til gavn for fattige og sårbare mennesker.

Strategien sætter også ind over for de grundlæggende årsager, som tvinger folk på flugt eller får dem til at migrere. Indsatsen i verdens skrøbelige og fattige lande og i nærområderne er en særlig prioritet i strategien. Her lever mange mennesker i ekstrem fattigdom og er særligt hårdt ramt af corona, klimaforandringer, krise og konflikt og manglende demokratiske rettigheder.

Danmarks udviklingssamarbejde vil med strategien stå på et stærkt fundament om at fremme demokratiske værdier og menneskerettigheder. Det gælder ikke mindst indsatsen for piger og kvinders rettigheder og de mest udsatte, sårbare og marginaliserede grupper.

”Vores mål er en mere tryg og bæredygtig verden fri for fattigdom og med mere frihed og demokrati. Derfor har regeringens klare fokus været på at fremme demokrati og menneskerettigheder, på klimaet, fordrivelse og irregulær migration. Det er jeg glad for er tydeligt afspejlet i den nye strategi. Det understøtter også arbejdet med et nyt og mere retfærdigt og humant asylsystem.”, siger udviklingsminister Flemming Møller Mortensen.

Med strategien lægges der op til at Danmark også fremover være et lande, som lever op til FN’s målsætning om at give mindst 0,7% af BNI til det globale udviklingssamarbejde.

Læs mere her om den ny udviklingsstrategi

DI_2017_vand_kenya