Forside > Nyheder > Nye analyser: Udsatte samler sig længere væk fra de store byer

Nye analyser: Udsatte samler sig længere væk fra de store byer

Socialt udsatte flytter ifølge to nye analyser særligt til landkommuner, som i forvejen har mange udsatte borger. Det rammer ikke kun Langeland og Lolland, men trækker hele det sociale Danmarkskort mere skævt, advarer forsker.

Tusindvis af førtidspensionister er de seneste år flyttet fra landets storbyer og hovedstadsområdet til ikke mindst landkommuner rundtomkring i resten af landet.

Fra 2014 til 2019 forlod lidt over 7.000 førtidspensionister de store byer og byområdet omkring København, mens kun godt 4.500 flyttede den anden vej.

Størstedelen af dem der vinkede farvel til storbyen, har i stedet valgt at slå sig ned i mere landlige omgivelser i kommuner som Lolland, Kalundborg, Langeland, Frederikshavn og Faxe.

Det viser en ny opgørelse fra Danmarks Statistik. Den kortlægning er efterfølgende blevet suppleret med en analyse fra Indenrigs- og Boligministeriet, der sætter særligt fokus på et mindre antal kommuner, som oplever, at den sociale profil på tilflyttere er mærkbart dårligere end for dem, der forlader kommunen.

”Vi har set en stigende social segregering over nogle årtier, og det tyder på, at den udvikling bliver yderligt forstærket af folks flyttemønstre,” siger Kristian Kongshøj, der er lektor ved Aalborg Universitet.
Kristian Kongshøj har selv i en tidligere undersøgelse fundet tilsvarende tendenser i flyttemønstrene på tværs af landet.

Ikke kun et ‘udkantsfænomen’
”Helt grundlæggende ser det ud til, at de kommuner med mange med sociale problemer, de oplever, at der kommer flere til. Og det handler ikke kun om udviklingen på det lokale arbejdsmarked, men også om de forhold, der driver forskellige gruppers flyttemønstre,” siger han.
Ifølge analysen fra Danmarks Statistik er der i Lolland, Faxe, Guldborgsund, Slagelse og Haderslev flyttet over 750 flere borgere på førtidspension til kommunen end fra kommunen over de fem år.
”Stigningen i andelen af borgere, der er uden for arbejdsmarkedet, er også noget, man mærker på Sjælland og her ikke mindst Vestsjælland og også steder i Midt- og Vestjylland. Altså også i områder, som ikke nødvendigvis er udkantsområder i en socio-økonomisk forstand, men som er blevet det i lidt større omfang,” sige han.

Boligmarkedet skubber på
At så mange borgere på førtidspension forlader storbyerne og hovedstadsområdet, ser Kristian Kongshøj først og fremmest som en bivirkning ved boligmarkedets meget kraftige udvikling i de områder.
”Rigtig meget handler om boligomkostningerne i ikke mindst København og omegnen. Her er det selv svært for folk med en almindelige lønindkomst at følge med, og det er klart, at det også gør det sværere for borgere på førtidspension at blive boende her,” siger Kristian Kongshøj.
Tidligere undersøgelser har også peget på, at ikke mindst udsatte borgers søgen mod den billigste del af det private udlejningsmarked kan forklare en del af deres flyttemønstre, og at det også kan hænge sammen med et ønske om at bo under mere rolige forhold i landlige omgivelser og måske også tættere på familie og netværk.
Ser man på kontanthjælpsmodtagere tegner der sig et lidt anderledes billede end for borgere på førtidspension.

Arbejdsløshed er ikke afgørende
For det første er der kommet flere på kontanthjælp i stort set alle landets kommuner. Det hænger ifølge Danmarks Statistik hænge sammen med, at der i perioden er kommet en stor gruppe flygtninge, hvor af mange vil være på integrationsydelese, som også tæller med her.
Samtidig er der knap så stor spredning på, hvor stor en andel af borgerne i de enkelte kommuner, som er på kontanthjælp lige som netto til- og fraflytning ikke rykker mærkbart ved udviklingen på tværs af landet.
”Kontanthjælpsmodtager er en mere sammensat gruppe. Der findes en stor gruppe, der har været længe på kontanthjælp, og som er det, fordi de har problemer udover arbejdsløshed. Men så er der også en gruppe, som er arbejdsløse i kortere tid og måske nok har mere til fælles med folk på dagpenge end på førtidspension,” siger Kristian Kongshøj.
Danmarks Statistik ser i sin analyse også nærmere på, hvordan flyttemønstrene ser ud for borgere med anbragte børn og familier med alvorlige underretninger. For førstnævnte gruppe er der også en tendens til, at landkommuner oplever, at der er flere som flytter til, end der flytter fra.

Større koncentration giver større problemer
I analysen fra Indenrigsministeriet bliver den sociale sammensætning af til- og fraflyttere i seks kommuner med mange socialt udsatte borgere i forvejen – her i blandt Lolland, Langeland og Tønder. Kortlægningen peger på, at der både når det handler om uddannelsesniveau, psykiske diagnoser, kriminalitet og børnenes karakterer i skolen en større slagside for dem, der flytter til end dem der flytter fra.
Samtidig peger ministeriets analyser på, at der er en tendens til en såkaldt ’koncentrationseffekt’, hvor selve koncentrationen af sociale problemer ser ud til yderligt at svække borgernes mulighed for at komme i beskæftigelse.
Det er også vurderingen fra Kristian Kongshøj, at sammenklumpningen af borgere med sociale problemer kan være med til at forstærke problemerne. Og at det derfor ofte ikke er nok udelukkende at se på kommuneniveau, hvis man vil forstå den stigende sociale segregering, man oplever på tværs landet.
”De her tendenser bliver endnu tydeligere, når man kommer ned på eksempelvis sogneniveau. Og det er i de mere afgrænsede nabolag, at man for alvor vil mærke nogle uheldige dynamikker, hvor koncentrationen af socialt udsatte yderligere svækker muligheden for at komme ud af det,” siger Kristian Kongshøj.

Kilde: Altinget.dk

Hjemlos_1800x1300