Regeringen leder efter ulandsbesparelser for op mod to milliarder allerede i år
Modtagelse af ukrainske flygtninge i Danmark ser ud til at koste udviklingsbistanden 2,6 milliarder kroner, og allerede i år vil man omprioritere bistanden. Det fremgår af lovforslaget til særloven for ukrainske flygtninge.
Regeringen vil nemlig ifølge den nye særlov for ukrainske flygtninge, der skal hastebehandles på onsdag, tage et indhug på cirka to milliarder kroner i udviklingsbistanden i 2022 – penge, som ellers allerede er fordelt på finansloven til alt fra fattige børn til klimatilpasning.
Og allerede nu leder man i Udenrigsministeriet efter besparelser på den danske udviklingsbistand, bekræfter ministeriet overfor Altinget.
“Vi sidder i øjeblikket helt konkret og kigger på, hvordan vi kan lave disse omprioriteringer på den bedst mulige og mest skånsomme måde,” skriver udviklingsminister Flemming Møller Mortensen (S) i en mail til Altinget.
Regeringen arbejder ud fra en prognose om, at der kommer 20.000 ukrainske flygtninge til Danmark, som skal hjælpes for udviklingsbistanden.
Og Flemming Møller Mortensen kalder da også situationen i Ukraine for ”exceptionel”:
”Vi står med den hurtigst voksende flygtningekrise i Europa siden Anden Verdenskrig. Og et land som Polen har de seneste tre uger modtaget flere flygtninge fra Ukraine, end der kom syriske flygtninge til hele Europa i 2015,” siger ministeren og fortsætter:
”I denne situation er der behov for ekstraordinære løsninger, og der skal træffes svære valg og laves omprioriteringer. Det er desværre nødvendigt.”
Flygtningetallene – og dermed de samlede udgifter – er forbundet med stor usikkerhed, påpeger ministeriet. I lovforslaget til særloven fremgår det, “at der kan blive tale om et markant højere antal personer”, hvilket kan påvirke indhugget i ulandsbistanden yderligere.
I 2023 vil de ukrainske flygtninge ifølge regeringen betyde 600 millioner færre kroner til ulandsbistanden udenfor Danmark.
Samlet set vil der være brugt 2,6 milliarder kroner i 2022 og 2023, som svarer til den samlede danske ulandsbistand til at bekæmpe klimaforandringer i verdens fattigste lande.
Nedprioritering af andre områder
Det fremgår, at de offentlige udgifter forbundet med særloven er cirka 2,2 milliarder i 2022. Og her skal 90 procent finansieres gennem udviklingsbistanden ifølge lovforslaget.
Der vækker bekymring hos Care Danmarks administrerende direktør, Rasmus Stuhr Jakobsen, der frygter en “udhuling” af bistanden med lovforslaget.
“I denne situation er der behov for ekstraordinære løsninger, og der skal træffes svære valg og laves omprioriteringer. Det er desværre nødvendigt.”
Flemming Møller Mortensen (S), udviklingsminister
“Man kan ikke bruge den samme krone to gange. Så hvis man prioriterer at bruge midler på flygtninge her, så mister man muligheden for at gøre noget andre steder,” siger Rasmus Stuhr Jakobsen.
Samme pointe har Radikales udviklingsordfører, Anne Sophie Callesen (R), der fremhæver, at man ikke kan tage det beløb fra bistanden “uden at det kommer til at få konsekvenser for andre indsatser i verden”.
Derfor vil støttepartiet lægge pres på regeringen for at øge udviklingsbistanden enten ved den næste finanslov eller gennem det “nationale kompromis for dansk sikkerhedspolitik”.
Lige nu giver Danmark 0,7 procent af bruttonationalindkomst til udviklingsbistand, hvilket svarer til omkring 17,4 milliarder kroner i 2022.
Hos Konservative kan udviklingsordfører Katarina Ammitzbøll godt se logikken i at bruge udviklingsmidler på at modtage ukrainske flygtninge.
“Det er i vores nærområde, hvor der er krig. Men man skal være opmærksom på, at det ikke bliver på bekostning af noget andet,” siger hun.
Katarina Ammitzbøll afventer et bud på omprioriteringen fra regeringens side, før hun kan udtale sig om konsekvensen for andre indsatsområder.
I tråd med regeringens politik
Ifølge Lars Engberg-Pedersen, der er seniorforsker hos Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS), lægger en finansiering af flygtningemodtagelse med bistandsmidler fint i tråd med regeringens udviklingspolitik.
“Regeringen har i høj grad tænkt udviklingssamarbejdet sammen med integration, flygtninge og migranter. Det betyder, at bistanden med regeringens øjne er helt underlagt spørgsmål om migranter og asylansøgere,” har han tidligere udtalt til Altinget.
Det kommer heller ikke som nogen overraskelse for Radikale udviklingsordfører, at regeringen vil finansiere en væsentlig del af særloven med udviklingsmidler.
“Regeringen har det overhovedet ikke på lystavlen at øge udviklingsbistanden. Det har nærmere været en prioriteret for dem ikke at finde flere midler til udviklingsbistanden,” siger Anne Sophie Callesen.
“Man kan ikke bruge den samme krone to gange. Så hvis man prioriterer at bruge midler på flygtninge her, så mister man muligheden for at gøre noget andre steder.”
Rasmus Stuhr Jakobsen, administrerende direktør, Care Danmark
Samtidig fremhæver Anne Sophie Callesen, at man skal passe på med at miste fokus på fremtidige kriser ved at bruge en god bid af udviklingsbistanden på flygtninge i Danmark.
“Der er andre brændpunkter i verden, som er vigtige, og vi bliver nødt til at være opmærksomme på, hvor den næste krise kan opstå, så vi kan nå at træde ind med det forebyggende arbejde.”
Udviklingsbistand betaler igen en høj pris
Det er ikke første gang, at udviklingsbistanden må betale en høj pris for, at flygtningestrømmene kommer mod Danmark.
Kigger man tilbage på flygtningestrømmene i henholdsvis 2015 og i 1990’erne under Balkankrigene, brugte man her en god bid af udviklingsbistanden til at finansiere udgifter forbundet med modtagelse af flygtninge.
I 2015 brugte man omkring 15 procent af bistanden på udgifter til modtagelse af flygtninge, hvilket svarer til lidt over 2,6 milliarder kroner. Året efter steg det yderligere til 2,8 milliarder kroner.
Omkring samme beløb, som man nu vil tage fra udviklingsbistanden for at betale for modtagelsen af ukrainske flygtninge.
Det er ifølge reglerne helt lovligt at bruge udviklingsmidler på flygtninge, så længe det følger OECD DAC’s regler for, hvordan man må bruge udviklingsmidler til modtagelse af flygtninge.
Det er Ifølge Rasmus Stuhr Jakobsen ikke der, problemet er. Men det har sat en “principiel” diskussion på spidsen.
“Det er ikke fordi, der foregår noget ulovligt. Men det er en principiel diskussion om, hvorvidt man bruger pengene rigtigt. Og der synes jeg, at de rigeste lande i verden godt kunne gøre mere for at finde pengene et andet sted,” siger han.
Marie Møller Munksgaard – Journalist – Altinget
