SEX FOR VAND: Ka’ det nu også være rigtigt?

Hør BBCs Podcast om det ellers usynlige problem.

Det er ingen hemmelighed, at Dansk Folkehjælp tog lidt af en chance i 2019 da vi besluttede at de indsamlede midler fra årets Danmark Indsamling skulle gå til at hjælpe udsatte piger og kvinder i Kibera-slummen i Kenyas hovedstad, Nairobi. Vi havde hørt om en udbredt praksis med seksuelle ydelser for noget så basalt som rent vand, men problemet var ikke beskrevet – og vel nærmest usynligt for det selv det nære samfund.

Næsten tre år senere er problemet veldokumenteret. Vi har indsamlet hundredvis af vidneberetninger fra piger og unge kvinder og klart fremlagt skildringerne. Vi har også hjulpet næsten 2000 piger og kvinder med at bearbejde deres ofte voldsomme oplevelser, ligesom en lovændring skal give politiet bedre mulighed for at gribe ind. Det epokegørende projekt har fået international opmærksomhed og i dag var projektet i morgen-radioen på BBC World, der også har lavet en Podcast. Hør den gribende historie her (engelsk, 15 min.):

https://www.bbc.co.uk/sounds/play/p0bzdz9f

Sex_for_vand