”Det er ikke bare nødhjælp, vi redder befolkningen i Mariupol fra sult.”

Ninel er souschef i organisationen HADC. Fra sin base i den ikke-regeringskontrollerede by Donetsk sender HADC nødhjælpsmad til byen Mariupol, som i to måneder har været under kraftig bombardement og kampe.

 

Med hjælp fra ASB Tyskland og dets lokale kontor i Ukraine syd for Lviv er tre leverancer af fødevarehjælp til i alt 1.000 mennesker nået til havnebyen, hvor den humanitære situation er yderst alvorlig. Fødevarehjælp til yderligere 2.000 forventes at blive uddelt igen i denne uge.

”Det er svært for nødhjælpsorganisationer at komme ind i Mariupol. Fjendtligheder foregår på daglig basis, og vi står over for en konstant risiko for tab,” forklarer Ninel. Derfor er HADC stedfortræderen og hendes mandlige medarbejdere og frivillige i konstant kommunikation for at få sikkerhedsopdateringer og koordinere den rute, som på det specifikke tidspunkt anses for at være den sikreste  for at nå frem til Mariupol.

På vej til en uddeling af nødhjælp oplevede de to flade dæk på grund af glasskår, der var strøet ud på vejen. De sad fast på vejen, men det lykkedes at få den ti tons tunge lastbil til den hårdt ramte by. »Det ser deprimerende ud omkring Mariupol. Det er én stor ødelæggelse. Ødelagte huse og infrastruktur, udbrændte køretøjer, knækkede kabler, der rager frem overalt,” forklarer Ninel.

 

Den første uddeling af nødhjælp måtte udskydes.

»Beskydningen foregik meget tæt på, hvor vi delte maden ud, så vi måtte stoppe et stykke tid,« siger hun. Hundredvis af sultne borgere i Mariupol stiller op for fødevarehjælpen. “Denne nødhjælp er livreddende, den hjælper dem simpelthen med at overleve,” påpeger Ninel. Mens hun deler mad ud, henvender Mariupol-borgere sig til hende og giver hende telefonnumre i hånden. “De beder mig ringe til deres familier for at fortælle dem, at de er i live i Mariupol. Jeg kan fortælle deres familier: ‘Jeg så dem i dag. Jeg talte med dem’. Det gør mig så glad at overbringe den gode nyhed om, at deres familiemedlemmer er i live.” På trods af faren kunne Ninel ikke finde på andet at lave lige nu: “Det er nok det vigtigste job i hele mit liv, selvom det også er det sværeste”.

 

Telefon- og internetforbindelser er ødelagt i den hårdt ramte by, så hver gang ender Ninel med 20-50 telefonnumre hun skal ringe til, når hun ankommer til Donetsk.

Vicechefen for HADC forventer, at den humanitære situation i Ukraine kun vil blive værre: “Antallet af internt fordrevne vil stige, de humanitære behov vil vokse, og antallet af ngo’er er ikke tilstrækkeligt til at hjælpe dem mange mennesker i nød.” Hendes råd er, at donorer bør være mindre bureaukratiske i denne humanitære katastrofe: “Der er brug for hjælp nu. Og i store mængder. En dags forsinkelse kan betyde tab af liv.”