Ny formand i Dansk Folkehjælp: “Ingen skal efterlades på perronen”
Lars Andersen er optaget af social retfærdighed. Han skriver bøger, rapporter og holder oplæg om alle menneskers ret til lige muligheder. I 30 år har han været direktør i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, der som analyseinstitut og tænketank netop arbejder for at fremme social retfærdighed, så alle kan uddanne sig og forfølge deres mål. Og nu tiltræder han som bestyrelsesformand i Dansk Folkehjælp for også her at bidrage til kampen mod de ulige vilkår, der stadig findes i Danmark.
Hans ønske er, at velfærdssamfund og civilsamfund i fællesskab kan sikre, at alle reelt får en chance. For selvom det danske velfærdssamfund grundlæggende er velfungerende, kan det ikke klare alt alene, siger han. Civilsamfundet har en afgørende rolle:
“Det er vigtigt for mig, at vi ikke efterlader nogen på perronen. Offentligt ansatte er dygtige, professionelle og har ret klare regler for arbejdet – sådan skal det være. De kan ikke lade subjektive holdninger bestemme tilgangen til opgaver og til hvert eneste menneske, de arbejder med. Civilsamfundsorganisationerne har derfor en sindssyg vigtigt opgave i sideløbende at bidrage med alt det, der ikke kan sættes på formel – for eksempel at bygge relationer og forstå mennesker og deres behov og udfordringer,” siger han.
Formand for en organisation i udvikling
Lars Andersen bliver formand for Dansk Folkehjælp i en tid, hvor organisationen er i rivende udvikling. Og han er “beæret over posten og glæder sig til arbejdet”, siger han:
“Jeg har stor respekt for Dansk Folkehjælp, som Arbejderbevægelsens Erhvervsråd kender godt og har arbejdet sammen med i mange år.”
Lars Andersen bringer mange års erfaring fra poster i en række bestyrelser med sig til Brovejen på Falster. Blandt andet er han bestyrelsesmedlem i Industriens Pension, Arbejdernes Landsbank og foreningen Divers.
Det er vigtigt for ham, at bestyrelser bliver i helikopteren.
“Det er vigtigt at anerkende, at Dansk Folkehjælp både er en organisation og en stor virksomhed. Derfor skal vi i bestyrelsen være i stand til både at lægge en strategi for den retning, vi vil gå, og også beslutte, hvad vi ikke kan,” siger han.
”Bestyrelsen skal skabe rammerne, så medarbejderne kan få det maksimale ud af arbejdet – vi skal ikke detailstyre organisationen. Det er generalsekretæren og den øvrige ledelse, der er den udfarende kraft. De har fingeren på pulsen, er tættere på den virkelige verden og ved derfor bedre, hvad der kan lade sig gøre, og hvad der skal til. Sammen skal vi skabe synlighed, så både frivillige, fonde og nye partnerskaber kan se sig selv i et samarbejde med os,” siger Lars Andersen.
Mønsterbryder fra Sydsjælland
Kampen for social retfærdighed stammer fra Lars Andersens egen opvækst. Han kommer fra små kår på et lille husmandssted på Sydsjælland uden for Næstved.
Hans forældre var ufaglærte, moren hjemmehjælper og faren arbejdede som gartner, indtil han kom til skade og blev invalidepensionist. Da var efternøleren Lars endnu ikke begyndt i skole.
Trods forældrenes stramme økonomi prioriterede de og opmuntrede børnene til at passe deres skole og få en uddannelse. Lars Andersen gik universitetsvejen og blev økonom.
“Gennem hele min opvækst i folkeskolen og i mit ungdomsliv så jeg de udfordringer, det giver i familier, når økonomien er stram. Nogle unge med min baggrund falder stadig igennem systemet. Men sådan behøver det ikke at være. Det er jeg selv eksemplet på. Derfor skal vi sikre, at adgangen til lige muligheder ikke bare er formel men også reel.”
