{"id":32743,"date":"2023-12-07T11:46:11","date_gmt":"2023-12-07T10:46:11","guid":{"rendered":"https:\/\/www.folkehjaelp.dk\/?p=32743"},"modified":"2023-12-07T11:53:20","modified_gmt":"2023-12-07T10:53:20","slug":"lillejuleaften-novelle-af-thomas-korsgaard","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/www.folkehjaelp.dk\/cvm\/2023\/12\/07\/lillejuleaften-novelle-af-thomas-korsgaard\/","title":{"rendered":"Lillejuleaften &#8211; novelle af Thomas Korsgaard"},"content":{"rendered":"<p><strong>Dansk Folkehj\u00e6lp har sammen Ekstra Bladet sat tre prominente forfattere i st\u00e6vne. I l\u00f8bet af december m\u00e5ned udkommer vi derfor med tre julenoveller, der p\u00e5 hver sin m\u00e5de vender vrangen ude p\u00e5 den klassiske julefort\u00e6lling. \u00c5rets f\u00f8rste julenovelle er skrevet af forfatteren Thomas Korsgaard.<\/strong><\/p>\n<h2><strong><br \/>\nLillejuleaften, af Thomas Korsgaard<\/strong><\/h2>\n<p>&nbsp;<\/p>\n<p>Det var lillejuleaften. Lukas sad p\u00e5 trappen og kiggede ned mod hovedd\u00f8ren. Nu kom hun snart hjem. Inden l\u00e6nge ville bilen lyde ude i garagen, hun ville slukke motoren og skridte gennem haven. Hun ville fl\u00f8jte. Var hun i godt hum\u00f8r, ville hun fl\u00f8jte og var hun ikke i godt hum\u00f8r, ville hun glemme alt om at hun kunne det. Uanset ville hovedd\u00f8ren g\u00e5 op og hun ville komme indenfor sammen med de sekunder af den kolde vinterluft, som ville str\u00f8mme ind i huset. Der ville g\u00e5 flere sekunder, f\u00f8r hun fik lukket d\u00f8ren, for hun ville have h\u00e6nderne fulde af indk\u00f8bsposer med de sidste ting til i morgen aften og skulle stille dem fra sig f\u00f8rst. Hun ville vippe sine sko af og stille dem p\u00e6nt ved siden af hinanden p\u00e5 m\u00e5tten og n\u00e5r hun bukkede sig derned, ville hun finde katten. Den ville ligge p\u00e5 sin plads i den udtr\u00e5dte sko, som Stefan havde glemt at f\u00e5 med. Hun ville sidde p\u00e5 hug et \u00f8jeblik og nusse den bag \u00f8ret. Beslutte sig for at give den lidt ekstra foder, selvom den allerede havde f\u00e5et \u00e9n gang i morges og var ved at blive alt, alt for fed.<\/p>\n<p>M\u00e5ske stod hun allerede derude, m\u00e5ske havde han bare ikke h\u00f8rt hende komme. Han sad helt stille og lyttede efter lyden af kattemad der landede i en metalsk\u00e5l. Men der var ingen lyde og katten stod lige foran ham p\u00e5 et af trappens nederste trin. Den gik videre ud i k\u00f8kkenet og gnubbede ryggen mod v\u00e6ggen.<\/p>\n<p>Snart ville hun komme. Han var lige ved at sige det til katten. Ingen grund til bekymring. Det kunne virkelig ikke vare s\u00e6rlig l\u00e6nge. Og n\u00e5r hun kom, ville han skynde sig tilbage p\u00e5 sit v\u00e6relse, s\u00e6tte sig p\u00e5 kontorstolen, tage sit headset p\u00e5 og begynde at spille videre. Sige noget p\u00e5 engelsk til dem der ellers var online og f\u00e5 det til at virke, som om han havde spillet uafbrudt, siden han kom hjem fra skole. Som om han slet ikke havde lagt m\u00e6rke til, hvor lang tid der var g\u00e5et, at det var blevet aften, at det var lillejuleaften.<\/p>\n<p>N\u00e5r som helst kunne hun komme. Inden han havde talt til tres ville hun v\u00e6re kommet hjem. S\u00e5 ville d\u00f8ren g\u00e5 op og hun ville komme. Han begyndte at t\u00e6lle til tre, men talte alt for hurtigt. Han satte tempoet ned og begyndte forfra. En, to. Treogtredive. Lige f\u00f8r femoghalvtreds og \u00e6ndrede han det til, at han skulle t\u00e6lle til hundrede. P\u00e5 hundrede ville hun komme ind ad d\u00f8ren, men p\u00e5 hundrede d\u00f8ren stod stadig lukket. Han ville ikke kigge p\u00e5 uret. Det ville ikke g\u00f8re noget bedre at vide, hvor mange den nu var blevet. Han gik ned ad trappen. I sin lomme fandt han telefonen og ringede hende op. Tonen l\u00f8d i lang tid, s\u00e5 kom hendes stemme i r\u00f8ret efterfulgt af svartonen p\u00e5 telefonsvareren.<\/p>\n<p>Pludselig kunne han h\u00f8re sirener. Ambulancer. Bl\u00e5 blink. Billeder af br\u00e6ndende biler f\u00f3r gennem hans hoved. Han t\u00e6nkte p\u00e5 det, han havde kaldt hende i morges. S\u00e5 blev lydene fjernere og fjernere, f\u00f8r de helt forsvandt. Det var ikke unormalt, at der k\u00f8rte ambulancer forbi ude p\u00e5 hovedvejen. Han mindede sig selv om det. Hver dag skete der ulykker. For andre mennesker. Hun var bare forsinket. Det havde v\u00e6ret sv\u00e6rt at finde en parkeringsplads. Der havde v\u00e6ret k\u00f8 i supermarkedet.\u00a0 Et eller andet havde forsinket hende.<\/p>\n<p>Hun var bare forsinket og det bedste han kunne, var g\u00f8re noget fornuftigt, mens han ventede. Fryseren var halvtom. I den nederste skuffe fandt han en pose frosne fiskefileter. Han tog en pande i en skuffe. Satte den hen p\u00e5 komfuret og t\u00e6ndte for kogepladen. Lod den varme op, mens han l\u00e6ste p\u00e5 pakken. De skulle kun have fem minutter p\u00e5 hver side. Hvis der gik lang tid endnu, ville de n\u00e5 at blive kolde igen. S\u00e5 slukkede han. Begyndte i stedet at d\u00e6kke et bord. Han tog en kande i skabet og t\u00e6ndte for hanen. Ventede p\u00e5 at vandet blev koldt nok. Fandt to tallerkner. To glas med afskallede jordb\u00e6r p\u00e5 siden. To knive og to gafler. K\u00f8kkenrullen. Den lille b\u00f8tte med hendes piller fandt han i den fordybning i bestikskuffen, hvor der skulle have ligget teskeer. Receptm\u00e6rket med hendes navn var st\u00f8rre end pakken. Mod depression. Han fik b\u00f8rnesikringen op og h\u00e6ldte en enkelt ud i sin h\u00e5nd. Lagde den ved siden af den tallerken, som hun skulle sidde ved og hentede juledekorationen i stuen.<\/p>\n<p>S\u00e5 l\u00f8d der en stille raslen. Han vendte han sig om. Det var hans jakke, som gled ned ad en stoleryg. Han gik hen og samlede den op fra gulvet. Gik ud i entreen og hang den op p\u00e5 den knage, hvor den h\u00f8rte til. Mindede sig selv om at blive bedre til at l\u00e6gge sine ting p\u00e5 plads.<\/p>\n<p>Katten l\u00e5 lige under ham i den ene af Stefans sko. En Airtox i st\u00f8rrelse 46. I lang tid havde hans mor talt om at kyle dem ud. For det f\u00f8rste havde hun aldrig set noget s\u00e5 grimt og for det andet havde ikke lyst til at blive mindet om den mand hver eneste dag. Men s\u00e5 var katten begyndt at bruge dem som sofa og de var begyndt at glemme at det var Stefans. Begyndt at glemme Stefan.<\/p>\n<p>Lukas gik tilbage i k\u00f8kkenet og selvom han ikke ville, kom han til at se op p\u00e5 uret. Klokken var 22.09 nu. S\u00e5 huskede han sig selv p\u00e5, at det var en time foran. 21.09. De plejede at have spist nu, men han var ikke engang sulten l\u00e6ngere. I lommen fandt han sin telefon og ringede hende op. Fik f\u00f8rst hendes stemme i r\u00f8ret, s\u00e5 tonen fra telefonsvareren igen. Han besluttede sig for at t\u00e6lle til tusind. Inden han havde talt til tusind, ville hun komme hjem og han talte til tusind.<\/p>\n<p>Tusind. Og billygter lyste huset op. Der l\u00f8d skridt i gruset. Hovedd\u00f8ren \u00e5bnedes. Han gik ud i entreen. Der stod hun med en h\u00e5nd l\u00e6net mod v\u00e6ggen som for at holde balancen. \u00d8jnene flimrede fjoget.<\/p>\n<p>\u201dHvor har du v\u00e6ret?\u201d spurgte han, men hun svarede ikke. Han gik hen og lukkede hovedd\u00f8ren for at katten og kulden ikke skulle bytte plads, men hun stak armen ind foran ham og fik den op igen med det samme.<\/p>\n<p>\u201dHvad er det, du laver,\u201d sagde hun irriteret.<\/p>\n<p>\u201dDet bliver jo koldt.\u201d<\/p>\n<p>\u201dT\u00e6nk dig dog om,\u201d sagde hun. \u201dDu skal da ikke sm\u00e6kke d\u00f8ren i hovedet p\u00e5 Stefan.\u201d<\/p>\n<p>Nu s\u00e5 han Stefan komme g\u00e5ende gennem m\u00f8rket. Han havde en taske i h\u00e5nden og kom helt op til d\u00f8ren og klemte sig indenfor. Han rodede Lukas i h\u00e5ret. Bredte munden ud til et slags smil.<\/p>\n<p>\u201dL\u00e6nge siden,\u201d sagde Stefan og smilede.<\/p>\n<p>Lukas glemte at tr\u00e6kke vejret, fulgte bare Stefans bev\u00e6gelser rundt i entreen. Nu lukkede han d\u00f8ren. Nu tog han sin jakke af. Nu kiggede han ned p\u00e5 gulvet og opdagede sine sko, der var fyldt med katteh\u00e5r.<\/p>\n<p>\u201dDen forbandede m\u00f8gkat,\u201d sagde han. \u201dJeg plaffer den kraftedeme.\u201d<\/p>\n<p>Nu gik Stefen ind i k\u00f8kkenet og r\u00e5bte noget. Det var det eneste, han kunne finde ud af, havde hans mor sommetider sagt i tiden efter at han var flyttet, men nu sagde hun ingenting. Hun stod bare og lignede \u00e9n som ingeting kunne h\u00f8re.<\/p>\n<p>\u201dHvad helvede ligner det!\u201d<\/p>\n<p>Stefan stod henne ved k\u00f8kkenbordet og pegede p\u00e5 posen med fiskefileter. Den var begyndt at t\u00f8. Vand l\u00f8b ud p\u00e5 k\u00f8kkenbordet. Det dryppede ned p\u00e5 gulvet. Stefan tog et viskestykke og kastede det ned p\u00e5 den lille p\u00f8l.<\/p>\n<p>\u201dHar din mor ikke l\u00e6rt dig at vente?\u201d spurgte Stefan.<\/p>\n<p>\u201dJo,\u201d sagde Lukas.<\/p>\n<p>\u201dHvorfor kan du s\u00e5 ikke vente til de voksne kommer hjem? Nu er de helt \u00f8delagte, de fiskefilletter. Tror du, at din mor har et pengetr\u00e6 st\u00e5ende, som hun bare kan plukke af, hver gang du f\u00e5r lyst til at proppe dig fed i fiskefiletter?\u201d spurgte Stefan. \u201dKan du svare mig p\u00e5 det m\u00e5ske? Nej, det kan du vel ikke, din dumme dreng, men nu skal du fandeme forst\u00e5 noget, du skal. H\u00f8rer du efter? H\u00f8rer du! Godt, din forbandede lortedreng. Her i huset, der er det de voksne, der bestemmer. Er du med?\u201d<\/p>\n<p>Lukas nikkede.<\/p>\n<p>\u201dOg nu bestemmer jeg, at du skal se at komme i seng, s\u00e5 vi andre kan f\u00e5 lov at slappe lidt af og s\u00e5 gider vi ikke, at du ter dig hele dagen i morgen, bare fordi det er jul, okay? Din mor er faktisk syg og det kunne kl\u00e6de dig at pr\u00f8ve at s\u00e6tte dig lidt i hendes sted. S\u00e5, op i seng med dig.\u201d<\/p>\n<p>\u201dSkal jeg det, mor?\u201d sagde Lukas og kiggede op p\u00e5 hende.<\/p>\n<p>Hun svarede ikke.<\/p>\n<p>\u201dDet er jo lillejuleaften,\u201d sagde han.<\/p>\n<p>Der kom stadig ikke noget svar.<\/p>\n<p>\u201dS\u00e5 skal jeg det?\u201d n\u00e5ede han at sp\u00f8rge, f\u00f8r en arm greb fat i ham og trak ham op ad trapperne.<\/p>\n<h2><\/h2>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"<p>Dansk Folkehj\u00e6lp har sammen Ekstra Bladet sat tre prominente forfattere i st\u00e6vne. I l\u00f8bet af december m\u00e5ned udkommer vi derfor med tre julenoveller, der p\u00e5 hver sin m\u00e5de vender vrangen ude p\u00e5 den klassiske julefort\u00e6lling. \u00c5rets f\u00f8rste julenovelle er skrevet af forfatteren Thomas Korsgaard. Lillejuleaften, af Thomas Korsgaard &nbsp; Det var lillejuleaften. Lukas sad p\u00e5&hellip;<\/p>\n","protected":false},"author":60,"featured_media":32744,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"_acf_changed":false,"content-type":"","footnotes":""},"categories":[2],"tags":[],"class_list":["post-32743","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-nyheder"],"acf":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.folkehjaelp.dk\/cvm\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/32743","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.folkehjaelp.dk\/cvm\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.folkehjaelp.dk\/cvm\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.folkehjaelp.dk\/cvm\/wp-json\/wp\/v2\/users\/60"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.folkehjaelp.dk\/cvm\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=32743"}],"version-history":[{"count":2,"href":"https:\/\/www.folkehjaelp.dk\/cvm\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/32743\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":32746,"href":"https:\/\/www.folkehjaelp.dk\/cvm\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/32743\/revisions\/32746"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.folkehjaelp.dk\/cvm\/wp-json\/wp\/v2\/media\/32744"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.folkehjaelp.dk\/cvm\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=32743"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.folkehjaelp.dk\/cvm\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=32743"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.folkehjaelp.dk\/cvm\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=32743"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}