{"id":32754,"date":"2023-12-11T08:28:25","date_gmt":"2023-12-11T07:28:25","guid":{"rendered":"https:\/\/www.folkehjaelp.dk\/?p=32754"},"modified":"2023-12-11T08:29:00","modified_gmt":"2023-12-11T07:29:00","slug":"32754","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/www.folkehjaelp.dk\/cvm\/2023\/12\/11\/32754\/","title":{"rendered":"Julenovelle af Knud Romer"},"content":{"rendered":"<p><strong>Af Knud Romer<\/strong><\/p>\n<p>DECEMBER\u00a0var en l\u00e5ge i kalenderen. Man \u00e5bnede den og gik ind i en anden verden, der var lavet af chokolade og kager. Det var den s\u00f8de tid. Alting kunne spises, og jeg stillede skoen uden for min d\u00f8r til Sankt Nikolaus.<\/p>\n<p>Han havde julen med fra Tyskland i en s\u00e6k over skulderen. Mor fortalte, at han kom listende om natten til 6. december. Hvis man havde v\u00e6ret artig, var der gaver i den. Ellers havde han et ris til at piske \u00e9n med.<\/p>\n<p>Jeg holdt vejret i m\u00f8rket og lyttede efter. Det var uhyggeligt. N\u00e6ste morgen var jeg faldet i s\u00f8vn for l\u00e6ngst og v\u00e5gnede op til lakridssn\u00f8reb\u00e5nd og vingummier i skoen. Hvem havde lagt det i? Jeg spurgte mor, men hun kendte ikke noget til det.<\/p>\n<p><strong>DE KORTE DAGE<\/strong>\u00a0lukkede sig om sig selv, og m\u00f8rket fik en gl\u00f8d frem i alt. Der bredte sig en glans over stuen \u2013 varm og gylden \u2013 og englene ringlede i deres lysestager p\u00e5 bordet. De sang p\u00e5 tysk: \u2019Kling Gl\u00f6ckchen, klingelingeling.\u2019<\/p>\n<p>Det blev vinter i k\u00f8kkenet, og frosten glitrede i den smukkeste glasur. Sneen dryssede i flormelis fra himlen. Stjernerne var stukket ud i brune kager, og mor bagte Stollen. Kagen var proppet med rosiner og mandler og marcipan, n\u00e5r den kom ud af ovnen. Det duftede af vanilje og kardemomme, og jeg smagte p\u00e5 ordet fra et eventyr: \u2019pomerans\u2019.<\/p>\n<p><strong>Bundgaard i radioen<\/strong><\/p>\n<p>Vi lavede konfekt og lyttede til Poul Bundgaard i radioen: \u2019Sikken voldsom tr\u00e6ngsel og alarm.\u2019 Folk gik sig varme ude p\u00e5 gaderne. De glimtede af stjerner og hjerter i lange lysk\u00e6der. Frelsens H\u00e6r spillede op og raslede med b\u00f8sserne i deres uniform. Hvor kom gaverne fra?<\/p>\n<p><strong>VAREHUSET\u00a0<\/strong>Import\u00f8ren<strong>\u00a0<\/strong>havde et vinterlandskab med mekaniske nisser i vinduet, der bankede i deres v\u00e6rksted. De nikkede op og ned, som om de vidste, hvad man \u00f8nskede sig, og rystede af grin.<\/p>\n<p>Jeg turde ikke tro p\u00e5, at jeg fik det, og heller ikke kigge efter. Det var forbudt at \u00e5bne dem, f\u00f8r tr\u00e6et blev t\u00e6ndt, ellers var pakkerne tomme, men de gemte sig et sted og forvandlede huset til en hemmelighed.<\/p>\n<p>Mor hentede krybben frem til advent og pakkede den ud af silkepapiret. Vi k\u00f8rte i skoven efter frisk mos og sten. De var bjergene i Det hellige land, og figurerne blev placeret omhyggeligt i vinduet: hyrder og f\u00e5r og \u00e6sler, engle og kamelerne med de hellige tre konger, som blev rykket n\u00e6rmere lidt efter lidt og n\u00e5ede det til sidst.<\/p>\n<p><strong>Samme remse<br \/>\n<\/strong>Jomfru Maria og Josef stod i halmen inde i stalden, og Jesusbarnet l\u00e5 i krybben. Vi t\u00e6ndte et stearinlys med den samme remse om aftenen:<\/p>\n<p>\u2019Hvad er det at v\u00e6re til<br \/>\nandet end et krybbespil,<br \/>\nhvor et barn med far og mor<br \/>\nfinder hjem p\u00e5 vores jord\u2019<\/p>\n<p><strong>HALMBUKKEN<\/strong>\u00a0dukkede op i entr\u00e9en, og hvor gik musetrappen hen? Der hang en pakke i lysekronen til den heldige gris, som fandt mandlen. Far kyssede mor i nissehuen. Selv de almindeligste ting fremstod i et fortryllet lys.<\/p>\n<p>Det kom fra juleaften, og man m\u00e5tte vente allerl\u00e6ngst, n\u00e5r det var tid til at \u00e5bne den store l\u00e5ge i kalenderen med det magiske nummer: 24. Dagen trak sig afsted. Der var ingen ende p\u00e5 den, og salmerne havde for mange vers og holdt aldrig op i Klosterkirken.<\/p>\n<p>Det var blevet m\u00f8rkt efter gudstjenesten. Vi gik hjem i t\u00f8sne og slud. Mor skulle f\u00f8rst d\u00e6kke bord med det fine porcel\u00e6n. Far hentede noget nede fra k\u00e6lderen. D\u00f8ren til stuen var lukket, men jeg sneg mig hen og pressede \u00f8ret mod den med alle mine forventninger. Det var ikke til at holde ud for bare sp\u00e6nding, men nu var det s\u00e5 vidt!<\/p>\n<p><strong>Usynlig h\u00e5nd<br \/>\n<\/strong>D\u00f8ren blev sl\u00e5et op af en usynlig h\u00e5nd, og juletr\u00e6et str\u00e5lede med stjernerne p\u00e5 himlen og dryppede med grankogler af krokant og chokolade i blankt s\u00f8lvpapir. Vi sang \u2019Stille Nacht, heilige Nacht\u2019 og stod stille med hinanden i den hellige nat.<\/p>\n<p>Jeg kunne endelig kravle under grenene, der duftede af gran og bredte sig over pakkerne fra far til mor og mor til far og far og mor til mig. Far trak i sin nye sweater, der var pr\u00e6cis som den gamle \u2013 mor t\u00e6ndte for en cerut \u2013 og jeg havde f\u00e5et alt af nisserne i deres v\u00e6rksted.<\/p>\n<p><strong>LIVET VAR EN<\/strong>\u00a0gave pakket ind i uendeligt papir, og Paradisets have, hvor var den? Den var lige her.<\/p>\n<p>Jeg passede p\u00e5 krybben i et halvt liv og gemte den til en sk\u00f8nne dag, hvor det blev min tur til at v\u00e6re far og mor og b\u00f8rn og holde jul. Det ville v\u00e6re nu som f\u00f8r og gentage sig i en krans af kristtorn og gran, men det blev skilt ad og gik i tusind stykker og knust med alle flettede hjerter i denne verden.<\/p>\n<p>Det var ikke Sankt Nikolaus, som kom listende og gjorde \u00e9n bange i m\u00f8rket, men sk\u00e6nderier og skr\u00e6kken for, at de begyndte igen. Vi kom hverken i kirke eller hjem. Middagen skulle overst\u00e5s s\u00e5 hurtigt som muligt for at dele gaverne ud, inden lysene blev t\u00e6ndt. De var \u00e9n stor bunke sammenkr\u00f8llet papir, og sangen drejede sig om tr\u00e6et uden at blive stille i den hellige nat.<\/p>\n<p><strong>Kulisser<br \/>\n<\/strong>Vi er kun til i kraft af hinanden, og k\u00e6rligheden g\u00e5r gennem alle ritualer og gaver og fylder den sidste kravlenisse i vindueskarmen. Ellers er det kulisser, og der findes ikke noget, som er mere alene end juleaften.<\/p>\n<p>Bare synet af en far, der b\u00e6rer grantr\u00e6et hjem med sine b\u00f8rn, f\u00e5r mig til at synke i jorden, og julemarkedet blinker langt borte i et lukket land. Der er ingen gl\u00e6de ved noget, hvis du ikke kan dele det med dem, som du elsker. \u2019Glade jul, dejlige jul\u2019 bliver til den ulykkeligste sang.<\/p>\n<p>Hvordan skulle jeg overhovedet kunne g\u00e5 ned i k\u00e6lderen og finde kasserne med julepynten frem? Glaskuglerne i s\u00f8lv og guld rummer et levet liv. Det er mit og ligesom et d\u00f8dsbo at sidde med det.<\/p>\n<p><strong>JEG PAKKER<\/strong>\u00a0den forsigtigt ud af silkepapiret: krybben. Stalden har ikke flere str\u00e5 p\u00e5 taget. Englene har f\u00e5et revet vingerne af, og jeg leder efter hyrderne og \u00e6slerne i kassen og figuren med det lille Jesusbarn. Den er v\u00e6k.<\/p>\n<p>Meissen-porcel\u00e6net st\u00e5r stadig i sk\u00e6nken, og jeg har d\u00e6kket op med de blomstrede fade og sk\u00e5le og tallerkener og spiser ingenting. Det er forretten, min hovedret og dessert. Lysene br\u00e6nder i s\u00f8lvlysestagen. Den kaster et gensk\u00e6r af familien, som sad omkring bordet, og skyggerne f\u00f8lger med ind til tr\u00e6et.<\/p>\n<p>Jeg har pyntet det og h\u00e6ngt mig i hvert hjerte p\u00e5 grenene og sat stjernen i toppen. Den blev t\u00e6ndt for milliarder af lys\u00e5r siden. Den findes ikke l\u00e6ngere i virkeligheden. Det g\u00f8r jeg heller ikke, og jeg sidder for mig selv i et forladt hjem og ser den ene glaskugle efter den anden blive tom og g\u00e5 ud med lysene p\u00e5 tr\u00e6et.<\/p>\n<p>N\u00e5r det er visnet helt, stryger jeg en t\u00e6ndstik.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"<p>Af Knud Romer DECEMBER\u00a0var en l\u00e5ge i kalenderen. Man \u00e5bnede den og gik ind i en anden verden, der var lavet af chokolade og kager. Det var den s\u00f8de tid. Alting kunne spises, og jeg stillede skoen uden for min d\u00f8r til Sankt Nikolaus. Han havde julen med fra Tyskland i en s\u00e6k over skulderen.&hellip;<\/p>\n","protected":false},"author":60,"featured_media":32755,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"_acf_changed":false,"content-type":"","footnotes":""},"categories":[2],"tags":[],"class_list":["post-32754","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-nyheder"],"acf":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.folkehjaelp.dk\/cvm\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/32754","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.folkehjaelp.dk\/cvm\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.folkehjaelp.dk\/cvm\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.folkehjaelp.dk\/cvm\/wp-json\/wp\/v2\/users\/60"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.folkehjaelp.dk\/cvm\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=32754"}],"version-history":[{"count":2,"href":"https:\/\/www.folkehjaelp.dk\/cvm\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/32754\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":32757,"href":"https:\/\/www.folkehjaelp.dk\/cvm\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/32754\/revisions\/32757"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.folkehjaelp.dk\/cvm\/wp-json\/wp\/v2\/media\/32755"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.folkehjaelp.dk\/cvm\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=32754"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.folkehjaelp.dk\/cvm\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=32754"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.folkehjaelp.dk\/cvm\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=32754"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}