Forside » Det gør vi » Frivilligt socialt arbejde » Julehjælp » Julens Erhvervspaneler

Julens Erhvervspaneler

Den 1. december træder erhvervsledere fra hele Danmark sammen i den årlige dyst mellem Erhvervspanelerne i ØST og VEST til fordel for Julehjælpen. 

Flere har prøvet det før – andre er helt nye…. Men ét har de alle til fælles: Den 1. december er deres kalender booket til fordel for den årlige dyst i Erhvervspanelerne, hvor hver en indsamlet krone går ubeskåret til Julehjælpen. Og der er også plads til dig…..

Aktivér dit netværk for en god sag og styrk din virksomheds sociale profil

På blot én time kan du sikre udsatte børnefamilier en glædelig jul. 

Konceptet er enkelt: Man møder op med en opladet mobiltelefon og en stor stak visitkort med navne i sit netværk af samarbejdspartnere, leverandører og andre erhvervsrelationer, som man vil ringe til i den time dysten står på.

I 2016 samlede Erhvervspanelerne ialt 8,3 millioner kroner ind på blot én time. Det svarer til en minutpris på 138.000 kr.!

Erhvervspanelerne består af  hold ØST (Sjælland og Øerne), der samles i København, og hold VEST (Jylland og Fyn), der samles i Trekantsområdet. Hertil kommer en stribe mindre lokalpaneler spredt over landet.

Profilering og markedsføring

Erhvervspanelet er en god mulighed for at synliggøre din virksomheds sociale profil.

Som tak for hjælpen udleverer vi materiale til markedsføring til eget website, sociale medier og en banner til mailsignatur.

Ekstra Bladet dækker både før og efter dysten. Eventen dækkes på dagen af Ekstra Bladet, og sendes live på eb.dk. Sidste år så mere en 500.000 med på vores livestreaming af eventen.

Dansk Folkehjælp dækker den årlige dyst i Erhvervspanelerne via pressemeddelelser, website, sociale medier og nyhedsbrev.

Vil du være med?

Der er altid plads til flere rundt om bordet. Ring og snak med Amalie Gregersen på telefon 70 220 230 og hør nærmere.

julehjaelp_erhvervspanelet_ost_2016
Share On Facebook