Forside » Det gør vi » Frivilligt socialt arbejde » Mad og mennesker mødes

Mad og mennesker mødes

Efter smilet er mad måske den korteste vej imellem to mennesker. Spisevenner skal modvirke ensomhed blandt ældre på Lolland-Falster.

For enlige ensomme ældre kan det være svært at finde nye venner og fællesskaber. SeniorNET – når mad & mennesker mødes, har til formål at at give enlige ældre borgere, som modtager hjemmehjælp på Lolland og Falster, et bedre netværk.

Udgangspunktet er fælles middage og aktiviteter med fokus på ”det gode måltid”.

Projektet består af tre indsatsområder:

Hjemmekokken

To frivillige fra Dansk Folkehjælp besøger en ældre borger, som har svært ved selv at komme uden for hjemmet. Sammen tilbereder og spiser de et varmt middagsmåltid i alt seks gange.
Med til middagene er også en anden inviteret ældre, som bor i nærheden. Formålet er at give de to mulighed for at skabe en relation, som måske giver dem lyst til efterfølgende at fortsætte med at have kontakt og mødes.

Gæstebud

Gæstebud tilbydes de ældre, der har lyst til at være middagsgæster og på den måde få nye bekendte i området. Hjemmeplejen motiverer og støtter den ældre i processen.

SeniorNET

SeniorNET er fem netværk på hver 20 enlige ældre. Læs mere om SeniorNET.

Sammen deltager de i et 12-måneders forløb med madlavningsaktiviteter og undervisning på bl.a. Sakskøbing Madskole og aktivitetscentrene.

Formålet er udover at danne netværk blandt de ældre, at lære dem om principperne for ”det gode måltid” og om, hvordan fælles måltider kan medvirke til at skabe og opretholde relationer til naboerne.

Samarbejdspartnere

  • Frivillige fra Dansk Folkehjælp
  • Hjemmeplejen i Lolland og Guldborsund Kommune
  • Fælleskøkkenet
  • Sakskøbing Madskole
  • CELF
mad_og_mennesker_to_aeldre_laver_mad

Gæstebud tilbydes de ældre, der har lyst til at være middagsgæster og på den måde få nye bekendte i området. Hjemmeplejen motiverer og støtter den ældre i processen.

Vil du gerne gøre en stor forskel for enlige ældre samtidig med at du udvikler din indre kok ?

Så meld dig som frivillig hjemmekok.

Hvis dagene godt være lange, og der er længe imellem besøgene, så har du muligheden for at invitere på en hyggelig middag sammen med to frivillige.

Share On Facebook