Emergency Response Team

 

Vær med til at redde menneskeliv og gør en forskel

Brænder du for at lave noget betydningsfuldt og indholdsrigt i hverdagen ved siden af dit almindelige arbejde? Og du har lyst til at gøre en forskel – både i Danmark og udlandet ? Så er vores katastrofeenhed Emergency Response Team måske noget for dig? Her vil du støde på lærerige udfordringer, unikke oplevelser og godt kammeratskab.

Vi har sammensat et super spændende – og gratis –  kursusforløb, der giver dig de nødvendige forudsætninger for at blive samarit og en del af en katastrofeenhed, der hjælper nødstedte mennesker i form af fysisk og psykisk førstehjælp i forbindelse med naturkatastrofer.

Om Emergency Response Team
Dansk Folkehjælps katastrofeenhed Emergency Response Team, kan med kort varsel indsættes i kortere perioder i forbindelse med store internationale naturkatastrofer f.eks. oversvømmelser, jordskælv samt til at støtte større danske arrangementer f.eks. koncerter, sportsstævner mv. Formålet med enheden er at yde fysisk og psykisk førstehjælp til tilskadekomne.

Kurset er målrettet udsendelse af samaritter ved store naturkatastrofer i udlandet, hvor de vil være klar til afrejse indenfor 72 timer.

Om kursusforløbet
Alle medlemmer af enheden skal gennemgå et kursusforløb, der sikrer, at der ydes professional støtte til tilskadekomne internationalt og i Danmark. Kursusforløbet er på fire moduler, der bl.a. omhandler et 13 timers førstehjælpskursus, en 44 timers standard samaritter uddannelse, et modul om nødbehandling i katastrofesituationer samt et modul om praktisk forberedelse til kortere udsendelse.

Medlemmer af katastrofeenheden er frivillige i forbindelse med udsendelse, men modtager dog det der svarer til højeste dagpengesats i forbindelse med udstationering.

Dit udbytte
På kurset lærer du blandt andet: Livreddende førstehjælp, hjerte-lungeredning, førstehjælp ved tilskadekomst og førstehjælp ved sygdomme Udvidet anatomi, skadesdiagnostik og prioritering, skadesbehandling Psykisk førstehjælp Vurdering og nødbehandling af den tilskadekommende og syge samt samarbejde med rednings- og sundhedspersonale Praktisk kendskab til etablering af behandlingsbase i en katastrofesituation Forståelse for katastrofe- og humanitært arbejde i internationale sammenhænge Interkulturel forståelse Sikkerhed og tværfaglig kommunikation Basal forståelse for internationale standarder i forhold til humanitært arbejde Grundlæggende kendskab til internationale humanitære aktører f.eks. FN og (I)NGO’er Introduktion til humanitære indsatser og praktiske forhold fra tidligere udsendte

Varighed
Kurset forløber over fem weekender.

Hvem kan deltage i kurset og katastrofeenheden?

  • Du skal være fyldt 18 år
  • Du skal have et godt fysisk og psykisk helbred
  • Du skal have kørekort til personbil
  • Du skal have udstedt en børneattest
  • Du skal have gode læse- og skriveegenskaber, herunder gode sprogkundskaber (engelsk)
  • Du skal kunne få fri fra din arbejdsgiver/uddannelse med kort varsel med henblik på tre-fire ugers (potentiel) udstationering i forbindelse med en naturkatastrofe, ligesom din familie skal være indstillet på din udsendelse
  • Du skal stå til rådighed for samaritterenheden i minimum 90 timer årligt ved aktuelle opgaver i Danmark
  • Du skal deltage i minimum en årlig uddannelse og øvelsesweekend Du skal være en god kammarat og kunne arbejde med forskellige mennesker i pressede situationer

Praktisk information
Det er gratis at deltage, og Dansk Folkehjælp dækker billigste offentlig transport. Deltagere der bor i samme område opfordres til at køre sammen.

Hvordan tilmelder jeg mig?
Download ansøgningsskemaet som du finder i menuen til venstre. Skema sendes til Dansk Folkehjælp: post@folkehjaelp.dk.

Hvem kan jeg kontakte for mere information?
Ved spørgsmål kontaktes Lone Rasmussen på telefon 70 220 230 eller e-mail: post@folkehjaelp.dk

Hvornår er der ansøgningsfrist?
Der vil løbende optages kandidater til nye hold i enheden.

Ved indsendelse af ansøgning vil du blive inviteret til at deltage i en optagelsesdag i Danmark, hvor vi drøfter din motivation for at søge optagelse i enheden. Samtidig bliver du bedt om at tage en række (mindre) fysisk tests.

Mød Thomas fra Emergency Response Team

Thomas er frivillig i Dansk Folkehjælp og samtidig medlem af katastrofeenheden Emergency Response Team.

Emergency Response Team opbygger lokal kapacitet i Serbien

Frivillige fra Emergency Response Team var udsendt til Serbien i slutningen af december 2015 for at træne frivillige fra IDC i, hvordan principper og metoder, som ERT anvender i deres arbejde, kan videreføres af IDC’s egne frivillige.

Her kan du høre om de frivillige fra IDC og Dansk Folkehjælps Emergency Response Team´s arbejde med at hjælpe flygtninge i Serbien.

Øvelse i udlandet

Emergency Response Team deltog i foråret 2015 i en øvelse, som var arrangeret af ASBÖ med blandt andet deltagelse fra vores slovakiske søsterorganisation. Her kan du se mere om hvad det indebærer at være en del af vores katastrofeenhed.

 

 

FacebookTwitterGoogle+Del
 

Bliv frivillig

Som frivillig i Dansk Folkehjælp er du med til at gøre en forskel for andre, samtidig med du selv får en masse gode oplevelser.

Hjælp os med at hjælpe andre.

Meld dig som frivillig

Bliv Folkehjælper

Som FOLKEHJÆLPER er du én af vores helt faste støtter.

Der er mange hænder der rækker ud efter hjælp – så hjælp os med at hjælpe andre.

Meld dig som FOLKEHJÆLPER

Medlemsområdet

Er du medlem, kan du logge ind på medlemsområdet her.

Medlemsnr.
Nøgle

Tilmelding til nyhedsbrev

Navn
Email

 

Læs nyhedsbrevet (arkiv)...

© 2014 Dansk Folkehjælp - post@folkehjaelp.dk - Tlf. 70 220 230