Udlån af lokaler

 

Dansk Folkehjælp vil gerne bidrage positivt til foreningslivet i nærområdet

Dansk Folkehjælp sætter mødefaciliteter gratis til rådighed for foreninger, der er medlem af Guldborgsund Frivilligcenter

Dansk Folkehjælp råder over syv forskellige mødelokaler:

  • Frederik M. Nielsen mødesal (50 personer).
  • Hilmar Fredericia mødelokale (12 personer)
  • Blåt mødelokale (6 personer)
  • Rødt mødelokale (6 personer)
  • Grønt mødelokale (6 personer)
  • Gult mødelokale (6 personer)

Henholdsvis blåt og rødt mødelokale samt grønt og gult mødelokale kan slås sammen. Det giver plads til ca. 12 personer ved et mødebord på langs i lokalet.

Booking af lokaler
Reservation af mødelokaler administreres af Receptionen, og skal foregå via telefon 70 220 230.

Lokaler skal bookes senest en uge inden afholdelse af mødet.

Dansk Folkehjælp kan – i sjældne tilfælde – have behov for at benytte allerede reserverede lokaler med kort varsel. Når disse behov opstår, kan vi undtagelsesvis være nødsaget til at aflyse allerede indgåede aftaler.

Nøglekort og alarm
Foreninger der benytter lokaler efter normal åbningstid skal hente et nøglekort i receptionen hos Dansk Folkehjælp. Der er åbent mandag til torsdag kl. 8.30 – 16.00 og fredag kl. 8.30 – 13.30.

Nøglekortet kodes således, at det kun kan benyttes i det tidsrum lokalet er booket. Sammen med nøglekortet udleveres en procedure for, hvordan man slutter alarmen til, når man som sidste person forlader sidebygningen.

Nøglekortet afleveres samme dag ens møde slutter i brevsprække på hoveddør (på hovedbygningen) hos Dansk Folkehjælp.

Adgang til mødelokalerne
Alle mødelokalerne er placeret i sidebygningen.

Adgang fra Brovejen sker gennem den låge og/eller port. Foreningen er selv ansvarlig for at lukke deres medlemmer ind. Der er ringeklokke ved låge/port, som har forbindelse til en særlig mobiltelefon, der kan høres i sidebygningen. Når der ringes på klokken ved lågen/porten besvares via mobiltelefonen ved ”løft rør” og man kan tale med den personen som ønsker adgang. For at lukke lågen op tastes ”7” på mobiltelefonen så åbner lågen og telefonforbindelse afbrydes automatisk.

Forplejning
Der er adgang til tekøkken på 1. sal, hvor te, kaffe, koldt vand og engangsservice frit kan benyttes. Anden forplejning skal foreningen selv sørge for.

Oprydning
Foreningen er ansvarlig for at lokalerne samt tekøkken efterlades i rydelig stand efter brug. Borde og stole stilles op, som de stod inden mødet. Foreningen skal kontakte Dansk Folkehjælp, hvis noget går i stykker mens foreningen låner lokalet. Ved uansvarlig brug kan foreningen blive gjort erstatningspligtig.

Toiletter
Der er to toiletter i stuetagen, heraf et som er handicapvenligt. På 1. sal er der et toilet.

Tilgængelighed
Der er en lift ved indgangspartiet, elevator op til 1. sal samt handicaptoilet i stueetagen. Handicapbiler kan få særlig tilladelse til at parkere i gården.

Internet og AV udstyr m.m.
Der er mulighed for WIFI tilkobling.

I alle mødelokaler er der fladskærm samt tilkoblet PC som kan benyttes. Det er også muligt at tilkoble egen bærbar pc til fladskærmen med skærm/HDMI kabel.

Der er ikke mulighed for at printe eller fotokopiere.

Rygning
Ifølge Dansk Folkehjælps rygepolitik er rygning ikke tilladt på hele matriklen. Det betyder at der heller ikke må ryges på udendørs arealerne. Rygere henvises til at gå uden for lågen på Brovejen.

Parkering
Foreningens medlemmer henvises til at parkere ved Frivilligcenteret, på Cementen ved Nørre Boulevard eller P-pladsen ved Nørregade.

Bemærk at parkering i gården kun er tilladt Dansk Folkehjælps personale og egne gæster. Den store port låses kl. 16.

 

 

FacebookTwitterGoogle+Del
 

Bliv frivillig

Som frivillig i Dansk Folkehjælp er du med til at gøre en forskel for andre, samtidig med du selv får en masse gode oplevelser.

Hjælp os med at hjælpe andre.

Meld dig som frivillig

Bliv Folkehjælper

Som FOLKEHJÆLPER er du én af vores helt faste støtter.

Der er mange hænder der rækker ud efter hjælp – så hjælp os med at hjælpe andre.

Meld dig som FOLKEHJÆLPER

Medlemsområdet

Er du medlem, kan du logge ind på medlemsområdet her.

Medlemsnr.
Nøgle

Tilmelding til nyhedsbrev

Navn
Email

 

Læs nyhedsbrevet (arkiv)...

© 2014 Dansk Folkehjælp - post@folkehjaelp.dk - Tlf. 70 220 230