Forside > Frivilligt socialt arbejde > Akuthjælp til sårbare ældre og blinde

Akuthjælp til sårbare ældre og blinde

Dansk Folkehjælp har i en række af landets kommuner taget initiativ til at hjælpe udsatte ældre og blinde igennem tiden med COVID-19.

Akuthjælpen består af følgende tiltag:

  1. Dagligvareindkøb og udbringning
  2. Medicinindkøb samt udbringning
  3. Madudbringning. OBS: gælder som udgangspunkt borgere, der ikke er omfattet af kommunal madordning
  4. Nødvendig praktisk hjælp i hjemmet
  5. Ledsagelse til forskellige arrangementer
  6. En gåtur med mulighed for lidt frisk luft

Hvem kan få hjælp?
Ældre som er udsatte og som lever selvisoleret for at minimere mulighederne for kontakt og smitte af COVID19 og alle som er medlem af Dansk Blindesamfund.

Hvem kan være frivillig?
Borgere der har mulighed for at transportere varer – og/eller hjælpe med husholdningsteknisk assistance. Der er krav om kørekort eller anden transportmulighed, smartphone, ren straffeattest samt godkendt frivillig aftale med Dansk Folkehjælp.

Hvis du har brug for hjælp – eller vil være frivillig.
Dansk Folkehjælp kan kontaktes dagligt på tlf.: 70 220 230 eller mail: post@folkehjaelp.dk

Vi er klar til at besvare spørgsmål og give yderligere information på alle hverdage fra kl. 08.30 – 16.00 (fredag 08.30 – 13.30).