Forside > Frivilligt socialt arbejde > Skolestarthjælp > Impulskøb? NEJ, NEJ, NEJ!

Impulskøb? NEJ, NEJ, NEJ!

Kviklån har forværret en i forvejen dårlig økonomi for Kristine Wickstrøm, hvis datter Elise skal starte i 0. klasse. Skolestarthjælpen er derfor værdsat.

”Det føles godt. Man får flere nye venner. Vi leger. Ikke mindst i klatrestativet. Jeg har faktisk fået vabler i hænderne af at svinge mig rundt.”

6-årige Elise er allerede startet i skolefritidsordning på Grønhøjskolen i Øster Tørslev nord for Randers, og efter ferien begynder hun i 0.A.

Hun kan næsten ikke vente og har taget forskud på flere fag. For eksempel dansk, hvor stavning øves flittigt, og veninderne skriver breve til hinanden. Mus, kat flyder hurtigt og let fra kuglepennen, og på kort tid har Elise også skrevet en fødselsdagshilsen til mormor.

”I skolen glæder jeg mig allermest til at lære at læse og skrive,” siger Elise, der heller ikke er bleg for at lave regnestykker.

Men skolestart er ikke helt nem for familien Wickstrøm. Elises mor Kristine har sclerose.

”Bogstaverne hoppede på linjen, da jeg gik i skole. Akkurat som i Gummi-Tarzan. Diagnosen synsnervebetændelse fik jeg som 12-årig, og sclerosen som 15-årig,” forklarer Kristine, der som følge af sygdommen fik tilkendt førtidspension som 20-årig i 2005.

”Mine ben er dårlige, og jeg bliver meget hurtig træt. Lige nu er sclerosen særdeles aktiv,” siger Kristine, der bortset fra et skånejob 2008-12 ikke har været i stand til at arbejde.

Dummelån
Økonomien er stram hos familien Wickstrøm. Førtidspension er ikke nogen guldgrube, og situation er yderligere forværret af nogle dyre lån.

”Dummelån!” snerrer Kristine og fortsætter: ”Jeg var så dum at tage lån for at Elise og jeg kunne komme på sommerferie i Landal Seawest i Vestjylland. Min bankrådgiver sagde, at jeg havde så dårlig kreditvurdering, at banken ikke ville låne mig penge og anbefalede mig kviklån. Det var dumt!”

Hendes vrede over, at bankerne er med til at skubbe udsatte familier ud over den økonomiske afgrund er udtalt. Det dyreste kviklån betaler hun nu 1300 kr. af på om måneden. Skal hun hæve 400 kr., koster det 50 kr. i gebyr.

”Når jeg er færdig om et par år, ser økonomien lidt lysere ud,” forklarer hun.

En del af lånet blev også brugt på at købe stof. Kristine syr meget tøj til sig selv og Elise. Det betyder, at der kan spares på tøjbudgettet. Under Corona-krisen har hun også syet mundbind.

Endeligt noget nyt
Kristine har fået tildelt Skolestarthjælp af Dansk Folkehjælp. Det er værdsat.

”Jeg er så glad for, at Elise kan få noget nyt, som for eksempel en ny skoletaske og nyt tøj,” uddyber hun.

Normalt er det hjemmelavet tøj eller genbrugsbutikker, der klæder datter og mor på.

Med et rådighedsbeløb på 2-3.000 kr. om måneden til alt fra mad til ferier skal der prioriteres benhårdt.

”Jeg har ikke råd til at sende Elise til fritidsaktiviteter. De er simpelthen for dyre.”

Stram økonomistyring er nødvendig. Der laves madplaner flere uger ud i fremtiden, og en stor kummefryser er fyldt op med billige tilbud.

”Jeg går målrettet efter at finde varer med kort udløbsdato, hvor vi så sparer 30 % eller mere. De fryses så ned,” forklarer Kristine for derefter at udbryde:

”Impulskøb? NEJ, NEJ, NEJ!”

Et stærkt bagland
Lige nu er der usædvanligt lavvande i kassen.

”Der er ingen penge på kontoen, før børnepengene tikker ind, Der var lige en dummeregning, der skulle betales,” siger Kristine bekymret.

Hun priser sig lykkelig over, at hun har et godt bagland. Hendes mor bor blot otte kilometer væk og er en stor hjælp. I dag var hun forbi for at gøre huset klar.

”Uden mit bagland kunne jeg ikke klare det, hverken økonomisk eller praktisk,” siger Kristine.

Julehjælp er også vigtig for familien Wickstrøm, og Kristine søger alle de støttemuligheder, der tilbydes udsatte familier.

Nej til mobning12
Elise har masser af lejetøj; fjernstyrede biler, bamser torneroseslotte. Alt sammen købt i genbrugsbutikker.

Den fremtidige skolepige er hoppet i det lille svømmebassin ude i haven. Hun plasker rundt og kommer våd og kåd ind til mor og sætter sig på hendes skød. Så er Kristine også sprøjtet til med vand. Elise hviner og storgriner, mens kattene Alexander og Absalon glor på.

Kristine har et lavet et klart skolevalg for den lille humørbombe: ”Det skal være en mobbefri skole. Jeg blev selv mobbet som barn. De andre syntes, jeg var for tyk. Det skal Elise ikke opleve.”

Da hun var yngre, skrev Kristine noveller. De handlede om kærlighed – og mobning. Men også historien om en veninde, der døde af en overdosis, blev fældet ned.

Hun elsker at synge, især Elvis Presley, hvis ’Love me tender,’ hun indspillede for nogle år tilbage. X-Faktor trak også, og Blachmann roste hendes sang, men ikke nok til at gå videre.

Trods svær sygdom og økonomisk trange kår er der gang i den hos Kristine og hendes donorbarn Elise. Med deres egen humor kaldet ’donut-barn.’

Skolestarthjælp har gjort det lidt nemmere.

Tekst og fotos: Jan Kjær, Better-World.dk

Elise