Sammen mod fattigdom

I dag lever omkring en kvart million danskere i fattigdom. 65.000 af dem er børn. Antallet af fattige har de sidste mange år været støt stigende, men i 2020 ser udviklingen endelig ud til at stagnere - dog på et rekord højt niveau. Hos Dansk Folkehjælp ønsker vi at knække kurven. Vi rammer nok aldrig det utopiske nulpunkt. Men vi har en fælles forpligtelse til, at det samlede tal bliver så lavt som overhovedet muligt. Derfor skal vi stå sammen mod fattigdom og ulighed i Danmark.

Social isolation og ensomhed, psykisk mistrivsel, manglende uddannelse, lav tilknytning til arbejdsmarkedet og en lang række andre udfordringer i hverdagen kan være nogle af de barske konsekvenser, der rammer fattige børn og vokse. Vi tilbyder en lang række projekter i både Danmark, der skal bremse fattigdom, sikre bedre trivsel og hjælpe fattige familier ud af den onde spiral, som et liv i fattigdom kan medføre.

Med vores indsatser som feriehjælp, julehjælp, skolestarthjælp og konfirmationshjælp hjælper vi fattige og socialt udsatte familier til et pusterum fra en ofte problemfyldt hverdag. Vi hjælper årligt tusindvis af familier til en bedre start på deres børns skoleuddannelse, igennem vores feriehjælpsprogram til gode ferieminder og igennem vores øvrige indsatsområder et bedre familieliv.

Vi ved, at det i særlig grad handler om at få brudt den negative sociale arv. Effekten af langvarig fattigdom er netop, at den næste generation ofte selv får et liv i langvarig fattigdom. Mønstre har det med at blive gentaget, og derfor stræber Dansk Folkehjælp efter, at fattige børn stilles i en bedre livssituation end deres forældre.

Fattige familier er ikke alene. Vi er #sammenmodfattigdom