Erhvervspanelernes Julehjælp Indsamling 2024
Mandag den 2. december samler erhvervslivet i Danmark ind til Julehjælp.
Vil du og din virksomhed være med til at give fattige og udsatte børn en glædelig jul?
Skriv til gmo@folkehjaelp.dk og tilmeld dig panelet i Aarhus eller København!
Erhvervsledere fra hele Danmark står sammen én gang om året - er du en af dem?
Den 2. december 2024 bliver der igen viftet med startflaget til Dansk Folkehjælp og Ekstra Bladets store, landsdækkende Julehjælp Indsamling.
For 17. år i træk udviser erhvervsledere fra hele Danmark samfundssind og deltager i den årlige Julehjælp Indsamling.
Det gør de for at samle ind til de tusindvis af økonomiske udsatte børnefamilier i Danmark, som hvert år søger om hjælp til jul hos Dansk Folkehjælp.
Østdanmark kæmper venskabeligt mod Vestdanmark om at indsamle flest penge. Det er en dag fyldt med godt humør, netværk og dyst i den gode sags tjeneste.
Behovet for Julehjælp er større end nogensinde
I løbet af de seneste år har antallet af ansøgninger til Dansk Folkehjælps Julehjælp slået kedelige rekorder. I 2023 søgte hele 21.539 børnefamilier om hjælp.
Derfor har de mere end nogensinde brug for vores hjælp. Og derfor håber vi, at du og din virksomhed har mulighed for at give en hjælpende hånd til jul.
I år finder Erhvervspanelernes Julehjælp Indsamling sted:
MANDAG DEN 2. DECEMBER 2024.
Tidsplan for dagen:
11.30 – 12.00 Kaffe og briefing
12.00 – 13.00 Indsamling
13.00 – 14.00 Frokost og networking
Julehjælp består af et gavekort til julemad til familien og et gavekort til julegaver til børnene.
Julehjælp er et partnerskab mellem REMA 1000, Elgiganten, sendentanke.dk og Dansk Folkehjælp. Med Ekstra Bladet som mediepartner.
1
Tilmeld dig eventet
Vil du og din virksomhed være med i den landsdækkende Julehjælp Indsamling, så tilmeld dig ved at sende en mail til vores fundraiser Magnus Kornerup på gmo@folkehjaelp.dk.
2
Du modtager yderligere info på mail
Når vi har modtaget din mail, sender vi oplysninger om, hvor du skal møde op, og hvad du skal medbringe den 2. december.
3
Mød op den 2. december kl. 11.30
Erhvervspanelernes Julehjælp Indsamling er et brag af en begivenhed, og der vil være rig mulighed for at styrke dit netværk og samle ind til økonomisk trængte familier i Danmark.
Ord fra en tidligere deltager...
"Jeg har selv prøvet at kigge ind i et tomt køleskab under min opvækst, men juleaften var altid noget særligt. Min mor havde fødselsdag den 24. december, så vi fejrede hende om formiddagen og juleaften senere. Det var altid en vidunderlig dag og den oplevelse, vil jeg gerne give videre til alle børn i Danmark."
Susan Münster – direktør Danske Vandværker