Forside » Ambassadører » Frans Rasmussen

Frans Rasmussen

Frans Rasmussen (født 9. juni 1944) er en dansk dirigent. Han arbejdede tidligere som docent ved Det Kgl. Danske Musikkonservatorium, hvorfra han selv er uddannet pianist, hørelærepædagog og orkesterdirigent.

Frans Rasmussen ønsker at støtte Dansk Folkehjælp ved at være ambassadør.

Frans udtaler: “Jeg har i flere år haft et voksende ønske om at engagere mig i forhold til de mennesker, som har brug for en håndsrækning. Mødet med Dansk Folkehjælp blev det springbræt, der kunne sætte handling bag ordene. Dansk Folkehjælp kommer via sit arbejde i kontakt med mange af de mennesker, som herhjemme eller i forbindelse med internationale katastrofer pludselig bliver ofre. Organisationen har et stort frivilligt engagement via organisationens 50 lokalafdelinger over hele landet, som gør dem i stand til hurtigt at sætte ind, når folk får brug for en håndsrækning. Det arbejde vil jeg meget gerne støtte op om, det er min intension, at jeg via mit netværk netop kan være med til at sætte fokus på modtagerne af Dansk Folkehjælp humanitære arbejde, og via dette kan være med til at motivere endnu flere til at gøre det samme”.

ambassador_frans_rasmussen