På flugt i Irak

Livet som flygtningebarn er hårdt. Mange børn ankommer til flygtningelejrene med uhyrlige oplevelser som død og ødelæggelse, flere børn er separeret fra deres familier og nogle har mistet deres nærmeste som følge af konflikten

Dansk Folkehjælp har i samarbejde med vores tyske søsterorganisation ASB og den lokale NGO Harikar oprettet et børnecenter i Domiz flygtningelejren i Dahuk.

Her tilbydes flygtningebørnene et trygt og kreativt fristed. Udover at have et sikkert sted at opholde sig mens deres forældre er ude for at sørge for familiens basale nødvendigheder, har flygtningebørnene mulighed for at styrke deres læsefærdigheder, deltage i sportsaktiviteter, og få bearbejdet de traumer de måtte have pådraget sig under konflikten.