Forside > Nyheder > Afghanistan på vej mod den største humanitære krise i nyere tid

Afghanistan på vej mod den største humanitære krise i nyere tid

»Krisen har allerede et omfang, som er langt større end de humanitære kriser i Yemen og Syrien,« siger FN.

Situationen i Afghanistan forværres dag for dag, og står lige nu på kanten til at blive den største humanitære krise i nyere tid. Tørke, ingen mad, gæld og -25 grader der lurer rundt om hjørnet, er det som de Afghanske familier går i møde lige nu.

Over halvdelen af Afghanistan er i overhængende fare for at blive ramt af »akut« mangel på fødevarer, alene den kommende vinter risikerer flere end 22 millioner mennesker at mangle mad.

Efter Talebans overtagelse har rigtig mange mistet deres job, og især kvinder og piger er specielt udsatte her. Landets økonomi er kollapset, og har tvunget mange til at optage gæld, for at kunne dække deres basale behov, såsom mad, vand og hygiejne.  Familierne er desperate og sælger, hvad end de har, for at kunne købe mad. En del sender deres børn ud for at arbejde eller overlever på kun at spise brød.

22,8 millioner mennesker – herunder næsten 14 millioner børn – ventes at stå over for kritisk mangel på mad denne vinter, viser FNs tal.

»I weekenden var der en rapport om, at otte børn fra samme familie døde af sult i Kabul efter at have mistet begge deres forældre. De otte børn var mellem 18 måneder og otte år gamle. Tørke, konflikt og økonomisk sammenbrud har haft store konsekvenser for den afghanske befolkning,« advarer FN.

David Beasley, der er direktør for FN’s fødevareprogram (WFP) siger, at millioner af afghanere til vinter bliver tvunget til at vælge mellem migration og sult, medmindre en livreddende indsats bliver sat i værk hurtigt.

Dansk Folkehjælp sender hjælp afsted, som skal gøre vinteren nemmere for de hårdest udsatte i Afghanistan. Vi er tilstede med ’vinterhjælp’ og ’nødhjælp’ til 11.305 familier i de nordlige provinser.

 

70Batoor