Nødhjælp til Ukraine

Ambulancen fra den ungarske Samaritan International organisation, USB, prøver at undvige de største huller i vejen, mens den køre dybere ind i det krigshærgede Ukraine.

Ambulancen er fyldt op med nødhjælp, og er på vej mod byen Berehove, ca. 10 km inde i Ukraine.

”Vi har pasta, paté, ris, tandbørster, toiletpapir, covid-masker, tamponer og sengetøj med”, siger Sandor Agocs. Han er stifter af USB og i dag chaufføren af ambulancen.

På sædet ved siden af ham sidder hans kone, Jutka, de har været gift i 57 år. Hun er selv medstifter af USB, og er den dag i dag et meget aktivt medlem.

”Vi har også mel, suger og gær med. Så folket i Berehove kan bage en masse brød”, tilføjer Sandor.

Lige før de ankommer ved ambulance stationen i Berehove, kører de forbi en hestevogn. Porten åbner sig for dem, og ambulancen bliver mødt med stor glæde af de læger og ambulancefører der venter i gården.

De giver alle sammen en hånd med, når nødhjælpen skal bæres fra ambulancen til lagerummet. Efter alt nødhjælpen er landet i lagerummet, tager de frivillige fra USB en snak med lægerne fra Berehove for at komme nærmere ind på, hvad der ellers er brug for af hjælp i Berehove.

Rejsen som Sandor og Jutka tog i Ambulancen, startede fire timer tidligere i Ungarns hovedstad Budapest, små 310 km væk fra Berehove. Sengetøjet var det sidste, der blev lastet i denne tredje sending af nødhjælp til Ukraine.

USB havde selv samlet en del af de penge ind, som skulle bruges til at sende en ambulance fyldt med nødhjælp til Ukraine, og det resterende kom fra andre Samaritan International Organisationer.

Ud af de 4,2 millioner Ukrainske flygtninge har 390,000 valgt at krydse grænsen til Ungarn.

IMG_6376 (3)