Ansøgertallet til Julehjælp slår trist rekord
For fjerde år i træk oplever Dansk Folkehjælp en stigning i antallet af ansøgere til Julehjælp. I år har i alt 21.544 familier søgt om en håndsrækning til at klare sig igennem højtiden, hvilket er 2.500 flere end sidste år. Siden 2021 er antallet af ansøgere vokset med 28%. For Dansk Folkehjælp vidner tallene om strukturelle problemer i Danmark.
Overskriften er desværre ikke ny: Flere fattige og udsatte familier føler sig nødsaget til at søge økonomisk hjælp til at klare sig igennem julen. En af de organisationer, der har været vidne til de voldsomme stigninger, er Dansk Folkehjælp.
Siden 2006 har Dansk Folkehjælp uddelt Julehjælp, men det bliver sværere og sværere at følge med, konstaterer Mirka Mozer, generalsekretær hos Dansk Folkehjælp:
“Der er en tendens til, at fattigdomsproblematikken kun bliver taget tilstrækkeligt alvorligt i de kolde vintermåneder, hvor mange udsatte børnefamilier har akut brug for hjælp, og når så året er omme, har vi som samfund glemt, hvor mange der egentlig råbte op – men økonomisk udsatte børn og voksne har stadig brug for både direkte hjælp og langsigtede indsatser. Problemet forsvinder jo ikke af sig selv,” lyder det fra Mirka Mozer, som uddyber:
“Hvis vi som samfund ikke ændrer vores tilgang til fattigdomsproblemet i Danmark, så vil situationen være den samme år efter år. Vi er nødt til at tage udviklingen alvorligt og én gang for alle kigge på langsigtede og helhedsorienterede løsninger. Det, vi skal have særligt fokus på, er støtte til familierne og skabe muligheder for at indgå i fællesskaber, deltage i fritidsaktiviteter, tage uddannelser og komme i job.”
Den kommende kontanthjælpsaftale vækker bekymring
I oktober præsenterede regeringen og et bredt flertal i folketinget rammerne for den kommende kontanthjælpsaftale, der skal være nemmere for både borgere og sagsbehandlerne i kommunerne at navigere i.
Aftalen vækker bekymring hos Dansk Folkehjælp, blandt andet fordi den rummer et skærpet beskæftigelseskrav, der aktivt flytter 10.000 borgere – primært minoritetsgrupper – ned på den laveste ydelse uden konkrete planer for, hvordan beskæftigelsen skal stige for denne gruppe i samfundet. Men også fordi det efterfølgende er blevet offentliggjort, at de 3.500 børn som aftalen ville løfte ud af fattigdom, først forventes realiseret i 2045.
“Det er positivt, at regeringen og aftalepartierne har skabt et enklere system, som er nemmere for både mennesker og myndighed at forstå, men samtidig er der også dele af aftalen, som skaber flere spørgsmål end svar. For os at se er det særligt problematisk, at de 3.500 børn, der i aftalen skal løftes ud af fattigdom, først mærker en forskel om mere end 20 år. Derudover er ambitionsniveauet meget lavt, da omkring 50.000 danske børn lever i relativ fattigdom,” siger Mirka Mozer.
