Hjælp Ukraine
Da Rusland invaderede Ukraine den 24. februar 2022, ændrede tilværelsen sig radikalt for ukrainerene. Den russiske invasion har sendt millioner på flugt, og for at kunne hjælpe flest mulige, har vi behov for dit bidrag.
MobilePay
Skriv UKRAINE i
kommentarfeltet.
Støt online
Bank
mærk UKRAINE
reg. nr.: 5301
konto nr. 0900 013
Hjælp Ukraine
Da Rusland invaderede Ukraine den 24. februar 2022, ændrede tilværelsen sig radikalt for ukrainerene. Den russiske invasion har sendt millioner på flugt, og for at kunne hjælpe flest mulige, har vi behov for dit bidrag.
MobilePay
Skriv UKRAINE i
kommentarfeltet.
Støt online
Bank
mærk UKRAINE
bank reg.nr.: 5301
konto nr. 0900 013
Krigen i Ukraine
Den russiske invasion af landet har sendt millioner af ukrainere på flugt.
Flygtningene består primært af kvinder og børn. Deres fædre, brødre og sønner er blevet tilbage for at kæmpe.
Vi husker stadig de forfærdelige billeder af mødre, der i krigens begyndelse afleverede deres børn til slægtninge i bl.a. Polen, for efterfølgende selv at tage tilbage for at kæmpe side om side med deres mandlige slægtninge.
Kampene foregår stadig hver eneste dag, og Ukraine har brug for al den hjælp, de kan få. Dansk Folkehjælp har iværksat hjælpearbejde i og uden for Ukraine, og vi har behov for din hjælp til at øge vores indsats.
Vores arbejde
Rehabiliteringsprojekter i Ukraine
Mere end 5 millioner internt fordrevne er blevet tvunget fra deres hjem i Østukraine. De har søgt tilflugt fra krigen for at finde varme og sikkerhed. Sammen med lokale partnere påbegyndte
Dansk Folkehjælp iværksatte rehabiliteringsprojekter i oktober 2022 med det formål at renovere offentlige bygninger til en standard, hvor mennesker på flugt kan finde ly og varme. Vi har startet seks projekter i Mykolaiv, et projekt i Rivne samt en hospitalsbygning i Lviv.
I alt huser projekterne 600 internt fordrevne ukrainere, der med støtten kan få en seng, et varmt bad og adgang til fælleskøkkener. Dansk Folkehjælp besøger regelmæssigt Ukraine og projekterne for at sikre, at projektstøtten benyttes i overensstemmelse med budgettet.
Støtte til Samariter-organisationen i Kiev
SSU, Samariter-organisationen i Ukraines hovedstad, har kontor på samme grund som Kiev Børnehospital. SSU deler således beskyttelsesrum med de indlagte børn. I takt med, at storbyerne er blevet bombemål, tilbringer børn og samaritter mere tid i beskyttelsesrummet.
Siden oktober 2022 har Dansk Folkehjælp derfor støttet SSU med renovering af den gamle bunker, installeret ny generator og senest har SSU påbegyndt indkøb og distribution af 700 kasser med fødevarer til de mest trængende ældre og handicappede i lokalområdet.
Hjælp til flygtninge i Danmark
Tusindvis af flygtninge fra Ukraine har siden invasionens begyndelse fundet vej til Danmark og forsøger at skabe sig et nyt liv langt fra krigens rædsler.
Dansk Folkehjælp igangsatte i 2022 initiativet En God Start, som er en hjælp til enlige forældre, der er flygtet fra Ukraine. Hjælpen bliver givet til familier, som er flygtet, og som er på overførselsindkomst i Danmark, så de kan få en god start på deres nye tilværelse bl.a. med ressourcer til skole- og institutionsstart samt fritidsaktiviteter til børnene.
En God Start er etableret i samarbejde med Egmont Fonden.
Sammen for Ukraine
Dansk Folkehjælp var en del af indsamlingen Sammen for Ukraine, som var et samarbejde mellem DR, TV2 og 18 humanitære hjælpeorganisationer. Fælles for de 18 organisationer er, at de lever op til DRs akutretningslinjer og er tilstede og aktive i Ukraine og i nærområderne.