Sex for vand

Rehema er 14 år. Hun går i skole, men har samtidig en del pligter derhjemme. Det, der tager længst tid, er at hente vand til familiens madlavning og vask, når hun kommer hjem fra skole. Der er næsten en kilometer til nærmeste vandhane med rent vand i det slumkvarter i Nairobi, hvor Rehema bor, og vejen går gennem de snævre gader og passager, som er fyldt med mennesker, hunde og høns. Rehema går med to tomme, gule dunke i hånden. Alle kan se, hvor hun skal hen. Undervejs får hun flere gange tilråb fra unge mænd, der sidder i grupper foran de små butikker eller under træerne. Da hun når frem til den lille pumpestation med vand er der lang kø. Rehema sukker og stiller sig bagerst. Efter et kvarter kommer en mand fra pumpestationen og tilbyder, at hun kan komme foran i køen, hvis hun bare vil bruge 5 minutter med ham på hans kontor. Rehema ved godt, hvad det betyder og afslår. Manden siger en masse grimme ting til hende og går over til en anden – lidt ældre – pige. Lidt efter går de to op mod mandens kontor. Rehema hader at hente vand.

Det usynlige problem

Rehema’s historie er desværre ikke enestående. Adgang til vand er en menneskeret og i Afrika er det traditionelt piger og kvinder, der er ansvarlige for at skaffe det daglige vand til brug i hjemmet. Fattigdom og utilstrækkelig vandforsyning har åbner imidlertid for kønsbaseret vold, hvor fattige piger og unge kvinder på landet og i byerne udsættes for kriminalitet eller seksuelle overgreb i forbindelse med den daglige rutine. Det foregår typisk, mens pigerne går den ofte lange vej til kilden eller mens de venter i køen. Forulempelser foregår på forskellig vis: Pigerne chikaneres eller udsættes for vold, de tilbyder selv seksuelle ydelser for at få hurtigere adgang til vand eller de nægtes vand, hvis ikke de indvilger i de krav om seksuelle ydelser, der fremsættes af mandligt personale på vandværket eller ved brønden.

Disse oplevelser er ofte ”usynlige” for omverdenen, men har vidtrækkende indvirkning på den virkelighed, som mange unge kvinder og piger er underlagt for at få adgang til vand for sig selv og deres familier. Det er problematisk, at det i Kenya og andre lande i regionen kan være forbundet med uønsket seksuel aktivitet eller chikane for pigerne at udføre de daglige pligter i familien. Samtidig er det ikke let for pigerne at få opmærksomhed på det tabubelagte emne.

Sex for vand på den politiske dagsorden

Fælles for ”Sex for Vand” problematikken er, at den involverer uønskede seksuelle ydelser eller uønskede tilnærmelser af seksuel karakter til gengæld for adgang til vand. Med afsæt i den globale kampagne mod sexchikane er der med temaet mulighed for, at fattige og udsatte piger og yngre kvinder kan fremkomme med deres historier fra et anderledes perspektiv end man oplever i den – relativt vestligt dominerede – #metoo kampagne. I en slags #wedo vil Dansk Folkehjælp i samarbejde med den lokale partnerorganisation:

• Øge synligheden af ”Sex for Vand” problematikken i Kenya og Østafrika og få temaet på den politiske dagsorden
• Involvere lokalsamfundet og beslutningstagere i at bekæmpe seksuel udnyttelse i vand- og sanitets sektoren
• Støtte vandforsyningsfirmaer i at udvikle kønsbevidste vand- og sanitetsfaciliteter.
• Skabe et mere trygt miljø for piger og unge kvinder, der henter vand – bl.a. ved at støtte øget opmærksomhed og patruljering fra politiet i forhold til sikker adgang til vand.

Fakta om Kenya

• Der bor ca. 47 millioner mennesker i Kenya.
• 35% af befolkningen har ikke adgang til behandlet, rent drikkevand (CIA: The World Factbook, 2016)
• Kun 30% har adgang til ordentlige toiletforhold (CIA: The World Factbook, 2016)
• Projektet bliver gennemført med udgangspunkt i slumområder i hovedstaden Nairobi. Gennem Dansk Folkehjælps netværk er der samtidig mulighed for at udbrede den nationale oplysningskampagne til nabolandene Uganda og Tanzania.