Vand- og sanitetsprojekt i Kenya

Dansk Folkehjælp samarbejder med organisationens Kenyanske civilsamfundspartner Maji na Ufanisi (’Water and Development’ på engelsk) om et vand- og sanitetsprojekt i amterne Mombasa og Taita Taveta i Kenya.

Formålet med projektet var at styrke lokalbefolkningen i at påvirke de lokale myndigheders  vand- og sanitetsplaner således, at lokalbefolkningens prioriteter bliver inddraget i myndighedernes planer og budgetter.

Omdrejningspunktet i projektet var således kapacitetsopbygning, fortalervirksomhed og god regeringsførelse indenfor vand- og sanitetsområdet målrettet civilsamfundet.

Projekt løber over 3 år med et samlet budget på ca. 3 millioner DKK finansieret af CISU (Civilsamfund i Udvikling) via midler fra DANIDA.