Fradrag for donationer

Du kan få fradrag for alle de donationer, du giver til Dansk Folkehjælp. Både enkeltdonationer og faste bidrag. Det er muligt at få fradrag fra første krone for både privatpersoner og virksomheder, når man donerer til velgørende formål. I 2024 er donationer op til 18.300 kr. fradragsberettigede.

 

Privatpersoner

Når du donerer til Dansk Folkehjælps arbejde, kan du som privatperson få fradrag for donationer op til 18.300 kr. (2024).

Hvis vi har fået oplyst dit CPR-nummer, indberetter vi automatisk dit bidrag til SKAT. Du er selv forpligtiget til at oplyse os dit CPR-nummer, hvis du ønsker fradrag.

Har vi ikke dit CPR-nummer, kan du sende det til os via vores formular – eller du kan ringe til os på 70 220 230 eller skrive på post@folkehjaelp.dk.

 

Virksomheder

Ligesom privatpersoner, kan jeres virksomhed få fradrag for donationer op til 18.300 kr. (2024), når I donerer til Dansk Folkehjælps arbejde

Hvis vi har fået oplyst jeres CVR-nummer, indberetter vi automatisk jeres bidrag til SKAT. I er selv forpligtiget til at oplyse os jeres CVR-nummer, hvis I ønsker fradrag.

Har vi ikke jeres CVR-nummer, kan I sende det til os via vores formular – eller I kan ringe til os på 70 220 230 eller skrive på post@folkehjaelp.dk.

Virksomheder kan i nogle tilfælde trække bidrag fra som reklame- eller markedsføringsudgifter, hvis jeres donation indgår som led i et markedsføringstiltag, og hvis værdien af eksponeringen står mål med donationen. Det er op til jeres virksomhed selv at bedømme, evt. i samråd med jeres revisor, om beløbet kan fratrækkes som en driftsomkostning (fx reklameudgift). Jfr. statsskattelovens § 6.

 

Donationer via MobilePay

Du kan få skattefradrag for donationer via MobilePay. Vi kan dog ikke se, at det er dig, der har doneret til os, så for at opnå fradrag, når du har bidraget via MobilePay, skal du skrive til os på post@folkehjaelp.dk med dokumentation for donationen.

Sådan gør du:

I mailen til os skal du skrive dit CPR- eller CVR-nummer samt dokumentere, at beløbet er overført til Dansk Folkehjælp. Du finder donationen frem i din MobilePay-app ved at klikke på Aktiviteter. Når du har fundet donationen, trykker du på den og klikker herefter på Transaktionsoplysninger, så ordrenummer og ID vises. Tag et screenshot eller et billede af donationen, og vedhæft den i mailen til os.

Udfyld formularen og få automatisk skattefradrag

Når vi har dine oplysninger, får du automatisk fradrag for dine bidrag. Siden er sikret, så dine informationer er i trygge hænder hos os.

OBS: Du behøver kun at give os dit CPR/CVR-nummer én gang. Herefter vil dine fremtidige donationer blive indberettet.