Syn for seniorer

Når synet svækkes, er der mange hverdagsopgaver, der pludselig bliver en udfordring – at køre bil, læse avis, finde vej og bevæge sig rundt. De udfordringer kan i værste fald føre til nedsat livskvalitet.

Dansk Folkehjælp afholder 4 eftermiddage i synets tegn. Bliv klogere på, hvad der sker med dit syn gennem livet og få tips, tricks og masser af viden om øjensygdomme.

Mød blandt andre Henrik Laursen, Head of Professional Advancement, hos Louis Nielsen og Birgit Christensen fra Instituttet for Blinde og Svagtseende - og tag en gratis synstest.

Tilmeld dig en lokation tæt på dig - det er helt gratis efter først-til-mølle-princippet.

Om projekt SynsTab

Dansk Folkehjælp skaber i samarbejde med Faglige Seniorer bevågenhed og oplysning til ældre i forhold til deres udfordringer, og giver dem mulighed for at leve aktive og selvstændige liv trods et svækket syn. Derudover er det også en del af projektet at oplyse om, hvordan synstab forebygges hos ældre og hvilken hjælp, der er nødvendig, når synet forværres.