Elgiganten håber på gigantisk indsamlingsresultat

Det er tydeligt, at adm. direktør for Elgiganten, Peder Stedal, har hjertet med når emnet falder på julen. For 11. år i træk er samtlige medarbejdere hos den landsdækkende kæde trukket i jule-arbejdstøjet, for at samle ind til de fattigste børnefamilier i Danmark, så også de kan få en dejlig juleaften.

Selv har Stedal siddet for bordenden ved Julehjælp indsamlingen siden 2013. Den 1. december 2021 kl. 12 sætter han sig igen for bordende som holdkaptajn for Dansk Folkehjælp og Ekstra Bladets erhvervspanel i København, hvor adskillige erhvervsledere på en time kæmper om at samle flest mulige midler ind til Julehjælp. Men det er ikke kun den adm. direktør, der står for at skaffe donationer. Gennem hele november og december er samtlige medarbejdere i de 39 varehuse blevet klædt på til at gå i dialog med deres titusinder af kunde om at donere et mindre beløb.

– Vi startede vores Julehjælp indsamling i det små og har siden accelereret vores indsats, fortæller Peder Stedal:

– For Elgiganten, jeg selv og alle vores medarbejdere er Julehjælp-indsamlingen en kærkommen mulighed for at give noget tilbage til de børn og voksne, der står i en svær situation.

Alle indsamlede midler går ubeskåret til formålet og vores samarbejde med Dansk Folkehjælp og Ekstra Bladet, har en stor betydning for os. Vi gør det her sammen, fortæller Stedal.

Sidste år lykkedes det hele staben fra Elgiganten at indsamle hele 1,3 mio. kr., et beløb, der betød, at 866 enlige forsørgere med 1.733 hjemmeboende børn kunne fejre en juleaften med julemad på bordet og gaver til børnene under træet. En mulighed de ellers ikke ville have haft.

Traditionel jul – men tankerne er også hos de svageste i samfundet Selv fejrer Peder Stedal en traditionel jul omgivet af sin familie, men hans tanker går også til de familier, der ikke har de samme muligheder.

– Det må være usædvanlig svært ikke at kunne give sine børn en god oplevelse juleaften. Børn og unge spejler sig i deres omgivelser og derfor er det vigtigt, at de særligt udsatte ikke føler sig sat udenfor, reflekterer Stedal, der håber, at Julehjælp-indsamlingen bliver så stor en succes, at alle de familier, der har brug for hjælp, kan få det i år.

Dansk Folkehjælp og Ekstra Bladets Julehjælp-indsamling finder sted den 1. december kl. 12.00 – 13.00 og kan ses live på www.ekstrabladet.dk Mens Peder Stedal er holdkaptajn for eventen i København, sidder Indkøb- og marketingdirektør Anders René Jensen fra Rema1000 i holdkaptajn-stolen i Århus. Dansk Folkehjælp er Danmarks største uddeler af Julehjælp og kunne i 2020 uddele Julehjælp til hele 14.401 enlige forsørgere med hjemmeboende børn i Danmark.

Peder Stedal Elgiganten - fotocredit Elgiganten