“Vi så folk blive dræbt på gaderne”

Katarina kigger ned med tårer i øjnene. Hun flygtede sammen med sin datter Alla fra Mykolaiv. En strategisk placeret by der ligger mellem Odessa og den russisk besatte by Kherson.

Kampene i Mykolaiv og de omkring liggende byer har været intensive siden den 26. februar, anden dagen for den russiske invasion. Mykolaiv er byen som stoppede russerne i at komme frem til Odessa, som ligger placeret lige ud til Sortehavet med godt 1 million indbyggere.

Da kampene tog til, og missilerne kom tættere på, besluttede Katarina og Alla sig for at flygte. Da de forlod Mykolaiv, var der hårde kampe omkring dem. Det lykkedes ikke at få den humanitære korridor til at fungere.

“Vi vidste ikke hvornår vi skulle tage flugten, for vi havde ingen ide om hvornår det ville være sikkert,” fortæller Alla.

Men de klarede begge turen til sikkerhed i Polen. Men deres tanker har aldrig forladt Ukraine.

“Det er et rent mareridt. Krigen skal stoppe. Putin skal stoppes!” Siger Katarina bestemt. Hun er overbevist om, at de lande der ligger op til Rusland også snart kan stå over for en invasion.

Alla er også begyndt at græde. Hendes mand i tilbage Mykolaiv, hvor missilerne stadig falder. Katarinas mand, søn, svigerdatter og barnebarn, er også stadig tilbage i Mykolaiv.

Det er tydeligt at se på deres ansigter, at de begge har set og oplevet alt for meget.

De befinder sig nu i Tarnow i det østlige Polen. Her modtager de hjælp fra foreningen Tarnowskiego, som i samarbejde med Dansk Folkehjælps søsterorganisation SFOP, yder nødhjælp til Ukrainske flygtninge.

250.000 af de 490.000 indbyggere i Mykolaiv menes nu at være evakueret.

IMG_7957 (2)