Børn og unge: Sociale indsatser kan få flere i arbejde
Unge, der lever usundt eller med dårlig trivsel, har større risiko end andre unge for ikke at være i arbejde, i uddannelse eller have gennemført en ungdomsuddannelse som 25-årige. Det konkluderer en ny rapport fra Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (VIVE). Rapporten understreger samtidig vigtigheden af at igangsætte og videreudvikle indsatser, der fremmer børn og unges mentale og fysiske sundhed.
Langt de fleste børn og unge i Danmark trives både fysisk og mentalt, men en voksende andel lever et børne- og ungdomsliv med sundhedsudfordringer som daglig dødvægt. Og uden tidlig indgriben kan det tynge dem hele livet.
Udfordringer for livet
Det er særligt de unges rygevaner, motionsvaner og deres selvvurderede helbred ved udskolingsalderen, der hænger sammen med deres uddannelses- og beskæftigelsessituation som 25-årige. I november 2021 var der 76.600 arbejdsløse blandt de 15 til 29-årige, og det udgør ikke kun et problem på kort sigt. I det lange perspektiv er rapportens resultater relevante, idet der er en tydelig sammenhæng mellem ikke at være i uddannelse eller i arbejde som 25-årige og lav uddannelse eller offentlig forsørgelsesstatus som 50-årige.
Ambitiøse indsatser, der forebygger og løfter sundheden hos børn og unge, har derfor stor betydning – ikke kun på det enkelte menneskes livstilfredshed- og duelighed gennem livet, men også på samfundsøkonomien som helhed.
Øget behov for indsatser
Ifølge rapporten er der inden for de seneste 10 til 15 år sket en stigning i unges mistrivsel, fx i forhold til ensomhed og i forhold til antallet, som har psykiatriske diagnoser. Det betyder potentielt, at sundhedsudfordringerne er blevet større for 15-årige i dag sammenlignet med 15-årige, som besvarede Årgang 95-undersøgelsen i 2011. Den kedelige tendens vidner om et skærpet behov for målrettede indsatser.
Gode vaner tidligt
Dansk Folkehjælp har igennem mange år haft projektforløb rettet mod udsatte børn og unge, og rapporten styrker overbevisningen om betydningen af ”gode vaner tidligt”.
Indsatsen udmønter sig blandt andet i det flerårige projekt ForeningsNET. Her er formålet at skabe et netværk og fastholde unge sårbare eller udsatte i netværk bestående af andre unge og introducere dem til sunde fritidsinteresser og fritidsforeninger, og på den måde forsøge at styrke deres sociale kompetencer. Et andet eksempel er det 3-årige projektforløbet EXCITOR. Her blev foreningsløse eller foreningssvage unge trænet i at indtage rollen som frivillig i foreningslivet og på den måde få et tilhørsforhold, føle et ansvar og dermed blive rollemodeller for yngre og jævnaldrende. Projektet er netop afsluttet med stor succes. Dansk Folkehjælp peger derfor på, at det kræver en helhedsorienteret indsats rettet som favner såvel uddannelsessystemet og fritidsområderne.
Link til kildeartikel og rapport: https://bit.ly/3pSECza
