Dansk Folkehjælp søger ny generalsekretær

Siden 2004 har Klaus Nørlem været knyttet til Dansk Folkehjælp som organisationens generalsekretær. Han forlader nu organisationen med årets udgang. Dansk Folkehjælps bestyrelse ønsker, at der nu kommer en ny profil på posten, som kan sikre organisationens fortsatte udvikling og tilføre nye kompetencer.

Dansk Folkehjælp har i perioden med nuværende generalsekretær været igennem en positiv udvikling på alle indsatsområder. Men for at sikre organisationens fortsatte udvikling, er der enighed om, at en ny medarbejder skal rekrutteres til stillingen.

Formand, Thomas Egesborg Pedersen, udtaler: ”Dansk Folkehjælp har med Klaus ved roret været igennem en positiv udvikling på alle organisationens indsatsområder. Vi vil godt takke Klaus for den store indsats, han har gjort, ikke kun for Dansk Folkehjælp, men for de mange mennesker, som har gavn af organisationens arbejde. Det er altid trist at sige farvel, men der er enighed om, at tidspunktet er det rigtige”.

Indtil en ny generalsekretær tiltræder, er Klaus Nørlem behjælpelig med at håndtere organisationens arbejdsopgaver.

Spørgsmål rettes til formand Thomas Egesborg Pedersen på tlf. 61 61 17 61.

om_os_skilt_flag_dfh_hovedkontoret