Udviklingsarbejde i Talibans skygge

Dansk Folkehjælps kontor i Afghanistan, DAARTT, bygger skoler for at fremme adgangen til uddannelse blandt børn og unge i Afghanistan. Siden etableringen i 2003 er mere end 200 skoler, sundhedsklinikker og kollegier blevet opført. De seneste 10 år har Lars Pedersen stået i spidsen for afdelingens arbejde med at sikre en bedre fremtid for næste generation i landet.

Lars Pedersens arbejdsliv har bragt ham vidt omkring. I mange år var han tilknyttet FN’s Kontor for Narkotika og Kriminalitet med base i Wien, men med hyppige opgaver i Sydøstasien. I 2010 blev han hyret som konsulent til at evaluere den britiske støtte til narkotikabekæmpelse i Afghanistan. Ét år senere blev Lars chef for Policy and Strategy i DACAAR (Danish Committee for Aid to Afghan Refugees), hvilket førte til, at han I 2013 overtog posten som director i DAARTT. På trods af Lars’ internationale erfaring var det en omvæltning at lede en organisation, der i store træk minder om entreprenørvirksomhed.

– DAARTT er en sjælden NGO, fordi hovedaktiviteten er byggearbejde. Mange af vores medarbejdere er ingeniører og arkitekter, og de tænker helt anderledes end den typiske hjælpearbejder. Design og planlægning af byggerierne er meget tidskrævende, og hele processen er naturligvis præget af en særlig fagterminologi. Det var en stejl læringskurve.

Samtidig med at karakteren og indholdet af arbejdet står i kontrast til det klassiske hjælpearbejde, så er projekterne også præget af en større grad af klarhed og håndgribelighed.

-Jeg var på et tidspunkt en del af et projekt om udplantning af pistacienødder, men der kom først nødder efter 5 år, og så var det svært at konkludere entydigt på indsatsen. I DAARTT er alting beregnet og planlagt ned til mindste detalje. Enten leverer vi kvalitet til tiden, eller også gør vi ikke – og det er min opgave at sikre, at sidstnævnte ikke sker og processen glider.

Udviklingsarbejde i en krigszone

I 2021 trak USA sig ud af Afghanistan – forud var gået to årtier med amerikansk tilstedeværelse og kampe mod Taliban. Alene i 2018 anslår FN, at 10,993 civile mistede livet som konsekvens af urolighederne.

-Sikkerhedsproblemet var et grundvilkår, vi naturligvis tog meget alvorligt. Det var ikke usædvanligt, at vi måtte indstille et byggeri, fordi situationen havde udviklet sig, og der opstod kampe i området.

Ud over de uforudsigelige kamphandlinger var landet også præget af en grad af anarki, hvilket skabte andre typer udfordringer for udviklingsarbejdet.

-Vi oplevede, at lokale grupper forsøgte at afpresse os eller krævede, at vi anvendte bestemte leverandører. Jeg har også været ude for, at militser forsøgte at overtage hele byggeriet.

Taleban tager magten
USA trak sig, under kaotiske tilstande, officielt ud af Afghanistan d. 31. august 2021. En tid Lars beskriver som en periode med modstridende oplysninger og kaos.

– Toppen af det afghanske embedsværk gav udtryk for, at Taliban ikke havde en chance, og Biden sagde det samme. Da de store byer begyndte at falde, kunne vi godt se, at det ikke var tilfældet.

Efterhånden som magtovertagelsen nærmede sig, begyndte embedsmændene at stille krav, ellers ville de ikke godkende sagerne. Nogle krævede amnesti i Danmark, hvilket var udelukket.

-Alting sejlede, og mange organisationer flyttede deres kontorer til udlandet. Jeg besluttede at forlade landet og tage til Dubai. Vi fik implementeret nogle systemer, så vi kunne monitorer byggerierne fra distancen, men meget gik simpelthen i stå. Heldigvis blev mange af vores medarbejdere i landet og arbejdede hjemmefra – men det var en usikker tid præget af sortsyn.

Magtovertagelsen fra den fundamentalistiske bevægelse betød, at den radikale islamisme igen fik et solidt tag i det i forvejen skrøbelige land. Verdenssamfundet skulle tage stilling til, hvordan fremtidig støtte og udviklingshjælp skulle udformes. For DAARTT var det i særdeleshed begrænsningen af kvinders rettigheder, der fik konsekvenser for projekterne.

-Vores største donor er det Norske Udenrigsministerium. Ministeriet havde før magtovertagelsen godkendt opførslen af 33 skoler med 518 klasser, men nu måtte pigerne ikke gå i skole efter 6. klasse, så de bad os om at stoppe forberedelserne til alle forestående byggerier. Nordmændene ønskede ikke støtte byggerier, hvor der ikke var lige adgang.

Løsningen blev at bygge grundskoler til 6. klassetrin, som enten var blandede eller rene pigeskoler. Efter 6. klasse bliver pigerne betragtet som kvinder, og så er videreuddannelse ikke længere en mulighed.

Bedre forhold – på nogle områder

Efter årtier med konflikter, tilbagevendende naturkatastrofer og fattigdom medførte Talibans tilbagevenden en endnu hurtigere økonomisk deroute, øget fødevareusikkerhed og udbredt fattigdom. På trods af landets desperate situation er arbejdsvilkårene for DAARTT på mange måder blevet forbedret.

-Sikkerhed er ikke længere en udfordring, og vi har i langt højere grad mulighed for at bygge i fjerntliggende egne. Vi støder stadigvæk på mange udfordringer, men det er typisk af mere logistisk karakter.

Det anarkistiske miljø er også blevet afløst af et mere organiseret Taliban med klare hierarkier.

-Processerne er blevet mere strømlinede. Vi oplever ikke længere afpresning, eller lokale, nepotistiske krav. Møder vi en lokal Taliban-leder, som agerer uhensigtsmæssigt, så bliver han hurtigt sat på plads af én højere oppe i systemet.

Selvom styret har tilsidesat grundlæggende menneskerettigheder og forstærket landets deroute, så oplever Lars også et Taliban, hvor religiøs fundamentalisme støder sammen med et reelt ønske om at forbedre forholdene.

-Jeg har flere gange været i dialog med veluddannede og indsigtsfulde repræsentanter fra styret. Vi havde et projekt i støbeskeen, hvor kvinder skulle trænes op til at blive guldsmede. Det var arbejds- og socialministeren meget interesseret i, men det lykkes ham ikke at få en godkendelse fra ledelsen i Khandahar. Jeg oplever, at nogle Talibanere gerne vil være på linje med os, men simpelthen ikke kan.

Lys fremtid for DAARTT 

Som i mange andre NGO’er er DAARTT dybt afhængige af donationer. Og efter en kaotisk tid i kølvandet på magtovertagelsen, hvor det internationale samfund skulle tage politisk og økonomisk stilling til det videre engagement, ser Lars lysere på fremtiden.

– Meget afhænger af de norske myndigheder, og deres villighed til at fortsat at støtte, men de har tiltro til Dansk Folkehjælp, og min fornemmelse er positiv. Vi optrapper desuden vores humanitære indsats med et projekt til 1,2 mio. dollars. DAARTT – og dermed Dansk Folkehjælp – har bevist, at vi er en solid partner – både lokalt og internationalt.