Projektleder med socialfaglig værktøjskasse
Dansk Folkehjælp søger en projektleder, der over de næste 2 år sammen med børnefamilier og frivillige landet over skal udvikle vores frivillige sociale familieindsats; FamilieNet.
I dag driver vi 10 lokale og frivilligt baseret FamilieNet for og sammen med familier, der lever i socialt udsatte positioner. Mange af familierne oplever at stå uden for fællesskaberne og savner netværk, hvor der både skabes relationer og oplevelser.
Over de næste 2 år ønsker vi nu at sætte fokus på handlekraft og indflydelse og arbejde i dybden med begrebet frivillige medskabere. Derfor kickstarter vi et 2-årigt projekt, hvor FamilieNet opkvalificeres og udvikles til at stå stærkt metodisk og med et koncept, der på sigt kan udbredes til vores øvrige 18 lokalafdelinger.
Dine primære arbejdsopgaver vil være at:
- At stå spidsen på udviklingen af FamilieNet – et 2-årigt projekt og deltage i både forundersøgelse og læringsloopsseminarer med projektets eksterne samarbejdspartner SUS.
- Opkvalificering af den frivillige sociale indsats, og sikre et solidt metodisk fundament for de frivillige i FamilieNet herunder familierne, som frivillige medskabere
- Udvikle koncept for og implementer dialogisk facilitering i samarbejde med konsulent på projektet.
- De frivilliges nærmeste sparringspartner og kontaktperson.
- Etablering af lokale sparringsgrupper.
- Udarbejde en plan for skalering til de andre 18 lokalafdelinger.
Vi tilbyder:
- En mulighed for at gøre en forskel for familier i økonomiske udsatte positioner og bidrage til kvalitetsløft af vores FamilieNet.
- Et dynamisk arbejdsmiljø med engagerede kollegaer og frivillige, hvor de bedste resultater skabes i tillid og fællesskab med familier frivillige og kollegaer.
- En stilling, hvor du kan udvikle dine faglige og personlige kompetencer inden for social udsathed, frivillighed og lokal udvikling.
Kvalifikationer:
- Er en god projektleder som har værktøjskassen i orden – og trives lige godt med proces og med at komme i mål.
- Er god til at opbygge relationer og har stærke samarbejdsevner.
- Erfaring med at arbejde med familier i udsatte positioner.
- Erfaring med at arbejde med peers eller brugerfrivillige og erfaring med positionsskifte fra deltager til frivillig.
- Viden om og gerne erfaring med dialogisk facilitering.
Det helt praktiske:
- Stillingen er en fuldtidsansættelse. Arbejdsadresse: Brovejen 4, 4800 Nykøbing F. med mulighed for delvis hjemmearbejde.
- Du skal have lyst til at tage rundt til vores lokale FamilieNet i hele landet.
- Stillingen er en 2-årig projektansættelse.
- Dansk Folkehjælp har lokal overenskomst med HK. Løn forhandles individuelt.
- Send ansøgning til post@folkehjaelp.dk
- Ansøgningsfrist den 19. januar kl. 12.00
- Samtaler forventes i uge 4 og 5
- Ansættelse per. 1. marts 2025
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Generalsekretær Mirka Mozer på mm@folkehjaelp.dk eller projekt- og udviklingschef Henriette Højberg på 6161 1986 eller på hh@folkehjaelp.dk.
Dansk Folkehjælp værdsætter mangfoldighed og opfordrer alle kvalificerede kandidater til at søge uanset alder, køn, etnicitet, seksuel orientering, religion eller handicap.
Om Dansk Folkehjælp
I Dansk Folkehjælp arbejder vi for at sikre fællesskaber, handlekraft og lige muligheder for og med mennesker, der lever i udsatte livspositioner. Vi arbejder nationalt og internationalt uden at skele til nationalitet, etnicitet eller religion.
Dansk Folkehjælp blev etableret i 1907 og har 28 lokalafdelinger med knap 2.000 frivillige der hver dag er med til at løfte vores ambitiøse mål.
Dansk Folkehjælps tre indsatsområder er:
- Førstehjælp og samaritter. Gennem førstehjælpskurser og uddannelser af samaritter, skaber Dansk Folkehjælp livsreddende handlekraft til borgere i Danmark og understøtter herigennem samfundets præhospitale indsatser.
- Sociale indsatser og stærke fællesskaber. Dansk Folkehjælp arbejder for og med børn, unge og voksne, der lever i socialt, sundhedsmæssigt og økonomiske udsatte livspositioner. Dansk Folkehjælp støtter med direkte økonomisk hjælp og helhedsorienterede frivillige indsatser, der skaber varige sociale forandringer.
- Humanitær nødhjælp og global udvikling. Dansk Folkehjælp arbejder internationalt med nødhjælp til verdens brændpunkter og arbejder langsigtet og i tæt samarbejde med vores partnere i det globale syd med rehabilitering og kapacitetsopbygning.