Skævvridning giver alt for mange børn en svær skolestart
Lars Andersen, bestyrelsesformand i Dansk Folkehjælp, og direktør i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, og Mirka Mozer, generalsekretær i Dansk Folkehjælp
Der har været hektisk aktivitet ved landets skoler de seneste dage i forbindelse med skolestart. Der har også været hektisk aktivitet på avisernes debatsider om landets skoler. Blandt andet om, at det trygge fællesskab er afgørende for trivsel og læring.
Men en stemme mangler i debatten. For trods trygge fællesskabers betydning for skolebørns trivsel og læring, vokser for mange børn i Danmark op i økonomisk fattigdom, som kan føre til netop det modsatte: utryghed og mangel på fællesskaber.
Selvom grundskole i Danmark er gratis, er det svært for familier i udsathed og økonomisk fattigdom at være med. Og det går ud over børnene.
En undersøgelse blandt børnefamilier, der sidste år søgte håndsrækninger – blandt andet skolestartshjælp – i Dansk Folkehjælp, viser, at børn i 76 procent af familierne har måttet undvære helt almindelige sociale aktiviteter på grund af mangel på penge. De har for eksempel ikke kunne invitere en ven med hjem til aftensmad. De har ikke haft råd til at deltage i en skoleudflugt. Og de ikke kunnet holde fødselsdag for kammeraterne.
Når vi i civilsamfundet taler om børnefattigdom i Danmark, hører vi fra nogle kritikere, at “man jo må spare op, så man kan give sine børn det, som de har brug for”. Men for netop denne gruppe af de allermest udsatte familier i fattigdom i Danmark, er det respektløst at dosere om opsparing.
Hver tredje familie, som modtager håndsrækninger i Dansk Folkehjælp, har et rådighedsbeløb på mindre end 2.000 kroner om måneden. 13 procent har kun 1.000 kroner.
Konsekvenserne af at vokse op i fattigdom er mange og trækker dybe spor ind i voksenlivet. Forskning viser, at børn, der er vokset op i fattigdom, i mindre udstrækning får ungdomsuddannelse, og at det ellers netop er uddannelse, der giver unge fra familier i fattigdom den bedste chance for at bryde den sociale arv. Vi ved også, at børn, der er vokset op i fattigdom, i højere grad står uden for arbejdsmarkedet, de lever oftere alene og har oftere både økonomiske-, sociale og sundhedsmæssige udfordringer.
Vi er bekymrede over den ulighed, som børn i Danmark oplever allerede ved skolestart. Som samfund skal vi naturligvis sikre, at det ikke kun er de velhavende forældres børn, der klarer sig godt. Alle børn skal være del af det trygge fællesskab i skolen. Det gælder også børn med forældre på førtidspension eller kontanthjælp.
Vi er bekymrede for, at vi sender et helt forkert signal til de børn i fattigdom, som netop er begyndt i skole for første gang. Siger vi i virkeligheden til dem, at uddannelsesløbet for dem er kørt? Vi kender jo konsekvenserne af en barndom i fattigdom. Vi har mulighederne for at løfte børnene ud af fattigdom og give dem samme muligheder som alle andre børn i Danmark. Men som samfund handler vi ikke på vores viden.
Vi er også bekymrede for, at postnummeret betyder alt for meget ved skolestart. Sidste år viste en opgørelse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd enorme forskelle på elevers afgangseksamener. Mens et par procent af eleverne i niende klasse nord for København ikke bestod både dansk og matematik, var det tilsvarende tal i Lolland Kommune over 30 procent.
Ansvaret er på ingen måde skolernes alene. I Dansk Folkehjælp har vi fokus på, at børn fra familier i udsathed og fattigdom skal have samme muligheder som andre. Vi giver økonomiske håndsrækninger og har helhedsorienterede tiltag, der opbygger gratis fællesskaber for hele familien, inviterer til aktiviteter for børn og voksne og tilbyder gratis rådgivning.
Men der hviler også et stort ansvar på Folketingets og kommunernes politikere. Det er et politisk ansvar at løfte børn i Danmark ud af fattigdom og sikre, at alle børn har lige muligheder, når de begynder i skolen.
Vi kan ikke være bekendt, at nogle børn halter bagefter allerede ved skolestart, bare fordi deres forældre har en stram økonomi på grund af sygdom og sociale udfordringer.
