Skip to content

Skolestarthjælp

Hvert år har 65.000 børn i Danmark deres første skoledag. Den første side i skolelivets bog skrives denne dag, og vil være et velskrevet minde for livet. For de fleste. Desværre er dagen for mange fattige børn og deres forældre, ikke en dag man glæder sig til.

I disse familier er der hverken penge til en skoletaske, et penalhus eller en madkasse, hvilket medfører fortvivlelse og følelser af utilstrækkelighed. Derfor er det muligt at søge om hjælp til skolestart gennem Dansk Folkehjælp.

Alle fortjener en god første skoledag
Skolestarthjælp skal hjælpe Danmarks fattigste og mest udsatte børn med at få en god og værdig start på deres skoleliv og uddannelse. Skolestarthjælpen består af en skoletaske og andre fornødenheder som f.eks. en skoletaske, et penalhus, en madkasse, en drikkedunk og andre vigtige remedier, som er nødvendige, for at første skoledag også for de mest udsatte børn i landet, bliver en succes.

Uddannelse er vejen frem
Der er ingen tvivl om, at uddannelse er vejen frem, når det kommer til at bryde den social arv hos de fattigste og mest udsatte familier i Danmark. Derfor er det essentielt, at den første skoledag ikke ender i stigmatisering, fordi familien ikke har råd til at købe en ny skoletaske eller øvrige fornødenheder til dagen. Med Skolestarthjælp sætter vi ind tidligt og giver selv de mest sårbare børn en god start på deres videre skole- og uddannelsesliv. Og det er en nødvendighed, for at få en positiv tilgang til det ”at lære”.