Vil du gerne starte en butik?

Hvis du har lyst til at åbne vores næste genbrugsbutik, så hjælper vi dig godt i gang - trin for trin....

Trin 1

Tag kontakt til genbrugskonsulent Dorte Larsen i Dansk Folkehjælp på tlf. 70 220 230 og få en uforpligtende snak om, hvad det indebærer at åbne en genbrugsbutik.

Trin 2

Der er to ting, som du i hvert fald skal kunne svare ja til: Har du lysten, viljen og energien til at starte og drive en genbrugsbutik? Har du kontakt til andre frivillige, der gerne vil stå i butikken og være med i den daglige drift?

Trin 3

Du og Dansk Folkehjælp indgår en samarbejdsaftale.

Trin 4

Dansk Folkehjælp tager sig af investeringen. Det betyder helt konkret, at det er Dansk Folkehjælp, der betaler depositum for leje af lokaler, samt betaler husleje, varme og vand.

Trin 5

Så er det faktisk allerede tid til at kigge efter egnede lokaler. Måske har du selv kig på et eller flere lokaler? Hvis ikke vil genbrugskonsulenten gerne hjælpe med at lede. Lokalerne skal ligge nær en handelsgade. Huslejen skal helst ligge på omkring 6000-7000 kroner om måneden. Det er Dansk Folkehjælp, der står på lejekontrakten til lokalerne.

Trin 6

Genbrugskonsulenten sætter dig i kontakt med ledere fra de andre genbrugsbutikker i Dansk Folkehjælp, så du kan trække på deres erfaringer.

Trin 7

Nu skal lokalbefolkningen have at vide, at der snart åbner en ny genbrugsbutik. Dansk Folkehjælp hjælper med at postomdele en folder, der efterlyser både tøj og effekter samt flere frivillige.

Trin 8

Genbrugskonsulenten og Dansk Folkehjælps alt- mulig-mand gør lokalerne klar til brug. De kommer også med alt inventaret: Disken, reoler, kurve, stativer, skilte, plastikposer og prisskilte m.m.. Desuden bliver alle frivillige i butikken udstyret med trøjer og veste med logo på.

Trin 9

Du og de andre fylder varer i butikken. Hvis det kniber med at få fat i nok tøj og ting i begyndelsen, hjælper genbrugskonsulenten med at skaffe noget fra de andre genbrugsbutikker i Dansk Folkehjælp.

Kontakt

Ring og få en snak med vores genbrugskonsulent dagligt på tlf. 70 220 230, hvis du drømmer om at åbne en genbrugsbutik i dit lokal område. Du er også velkommen til at sende os en mail på post@folkehjaelp.dk.