Uddeling af madvarer i Uganda

På trods af, at Uganda er et af de bedre økonomisk stillede lande i Afrika, er der stor forskel på situationen for familier i Karamoja regionen og for dem i resten af landet.

Eftervirkningerne af urolighederne som følge af Lord’s Resistance Army plager stadig området, samtidig med, at der er tilbagevendende tørke der presser familiernes evne til selv at skaffe mad og drikke nok.

Sammen med den lokale NGO CIDI uddeler Dansk Folkehjælp hver måned madvarer til over 1.000 husholdninger, samtidig med at familierne trænes i hvordan lignende situationer kan håndteres fremadrettet.