Dansk Folkehjælp iværksætter omfattende hjælpeindsats til Ukrainerne

På blot få dage har tilværelsen ændret sig radikalt for millioner af ukrainere. Den russiske invasion i landet har sendt over en halv million ukrainere på flugt, mens det anslås, at over 700.000 internt fordrevne i skrivende stund er på vej mod de europæiske grænser. Flygtningestrømmen består primært af kvinder og børn. Deres fædre, brødre og sønner bliver tilbage for at kæmpe, og de forfærdelige billeder af mødre, der afleverer deres børn til slægtninge i f.eks. Polen, for efterfølgende selv at tage tilbage for at kæmpe side om side med deres mandlige slægtninge, er intet mindre end hjerteskærende.  Nu iværksætter Dansk Folkehjælp omfattende indsatser i og uden for Ukraine for at hjælpe de mange flygtninge og vi har behov for DIN hjælp for at øge vores indsats.

Hjælpearbejdet i Ukraine
Sammen med vores tyske søsterorganisation ASB, som har været tilstede i Ukraine siden 2015, samarbejder vi med vores lokale søsterorganisation SSU i Ukraine om hjælp til civilbefolkningen. Hjælpearbejdet i Ukraine er i disse dage begrænset grundet de aktive kampe mellem russisk og ukrainsk militær, men organiseringen af vinterhjælp, distribution af basal nødhjælp og etableringen af midlertidige shelters til ukrainere, som efter bombningerne står uden bolig, påbegyndes i det omfang det er muligt.

Hjælpearbejdet på grænseovergange

Vores søsterorganisationer i Europa har den seneste uge assisteret myndighederne med at modtage de flygtninge, som ankommer til eksempelvis Ungarn, Slovakiet, Polen, Rumænien og Letland. En indsats, som Dansk Folkehjælp understøtter. Hjælpearbejdet består for indeværende i form af modtagelse af flygtninge, hjælp til transport, uddeling af basal nødhjælp, hjælp til medicinsk behandling og endelig drift af transit centre på grænseovergangene. I dag er det ligeledes besluttet, at der på grænsen mellem Slovakiet og Ukraine etableres en fælles europæisk transit lejre som drives i samarbejde mellem alle vores europæiske partnere.
Men behovet ændrer sig konstant, da flygtningestrømmen øges time for time. Derfor forventer vi, at vores indsats skal opjusteres yderligere over den kommende tid.

Hjælp til flygtninge i Danmark
Dansk Folkehjælp hjælper med etablering og drift af transit centre, men kun efter officiel myndighedsanmodning. Lige nu er der modtaget henvendelse fra Lolland og Guldborgsund kommuner om hjælp til etablering af transit centre for samlet 600 personer.

Hjælp os at hjælpe ukrainerne
Vi appellerer inderligt til, at du hjælper os i denne for det ukrainske folk, helt gruopvækkende tid.

For at kunne hjælpe flest muligt, har vi behov for DIT bidrag. Intet beløb er for lille eller for stort.

Støt her

ETC life