Konfirmationshjælp
Ikke alle børn i Danmark får automatisk en stor fest eller en gave, når de skal konfirmeres. Mange fattige familier har hverken råd til selv en lille frokost for de nærmeste eller en gave til konfirmanden.
Dansk Folkehjælp lancerede i 2016 konfirmationshjælp. Vores mål er at medvirke til en mindeværdig konfirmation for fattige børn i Danmark. Siden har antallet af ansøgere været stærkt stigende.
Vi uddeler et tilskud på 2.000 kr. i form af et gavekort til forsørgere i Danmark med konfirmationsparate børn.
Hjælp os med at glæde endnu flere konfirmander ved at donere et valgfrit beløb. Hver en donation er med til at gøre konfirmationsdagen god og mindeværdig for de fattigste børn i Danmark.
Konfirmationshjælp er støttet af Egmont Fonden og Ole Kirk's Fond.
Se her om du opfylder kravene for at søge om konfirmationshjælp.
Hvad består hjælpen af?
Konfirmationshjælpen består af et gavekort på en værdi af 2.000 kr. der kan bruges til indkøb af f.eks. tøj til konfirmanden, ting til festen og/eller gaver til konfirmanden.
Susanne havde opgivet at holde konfirmation for Marcus. Men da hun fandt modet til at spørge om hjælp, fik familien den konfirmation, de havde ønsket.