FAMILIENET
Fællesskaber for familier i udsatte livspositioner
familienet
Fællesskaber for børnefamilier
Bliv en del af et fællesskab i dit lokalområde
Bliv en del af et fællesskab i dit lokalområde
FamilieNet tilbyder børnefamilier et fællesskab i lokalsamfundet med oplevelser og hyggelige aktiviteter. FamilieNet er drevet af frivillige i Dansk Folkehjælps lokalafdelinger, og der bliver afholdt aktiviteter ca. en gang om måneden. Aktiviteterne spænder bredt: Udflugter i lokalområdet, fejring af højtider f.eks. halloween og jul, spilleeftermiddage, kreative aktiviteter og fællesspisning. Alle aktiviteter er gratis.
Er du og din familie interesseret i at være med i FamilieNet, eller har du lyst til at høre mere om at blive frivillig aktivitetshjælper i et lokalt FamilieNet, så kontakt projektkoordinator Ina Nybo-Andreasen på telefon/SMS: 61223713 eller mail: ina@folkehjaelp.dk
Indsatsen er støttet af Egmont Fonden.
FÆDRE FANDT HINANDEN I DANSK FOLKEHJÆLP
Fællesskaber med venskabsudsigt
Daniel, Peter og Anders mødte hinanden på et ferieophold med Dansk Folkehjælp i sommeren 2024. Siden har de knyttet et stærkt venskab, og mødes nu både i Dansk Folkehjælps FamilieNet og ses privat.
“Hvis ikke min datter og jeg havde mulighed for at være en del af FamilieNet, ville vi sandsynligvis være derhjemme eller sysle med hver vores. Vi ville i hvert fald ikke opsøge fællesskaber i den her skala.”
– Daniel, alenefar og med i FamilieNet