dansk folkehjælp i verden
Myanmar
dansk folkehjælp i verden
Myanmar
STÆRKE CIVILSAMFUND KRÆVER RENT VAND OG ORDENTLIGE TOILETFORHOLD
Myanmar er præget af både konflikt og naturkatastrofer, som har svækket adgangen til basale sundheds- og WASH‑ydelser. Efter jordskælv og fortsat ustabilitet står mange mennesker – særligt kvinder, børn, ældre og personer med handicap – uden adgang til livsvigtig behandling, rent vand og basale hygiejneforhold.
Dansk Folkehjælp arbejder i Myanmar gennem lokale partnere for at sikre adgang til sundhed, hygiejne og beskyttelse i nogle af de mest udsatte og utilgængelige områder. Indsatserne kombinerer mobile sundhedsklinikker, henvisning til behandling og lokalt forankret oplysning med konkrete WASH‑aktiviteter, der reducerer sygdomme og forbedrer levevilkår.
I forbindelse med jordskælvet i Mandalay og Sagaing har Dansk Folkehjælp ydet akut humanitær hjælp gennem mobile sundhedstjenester, hygiejne kits og forbedret adgang til sanitetsfaciliteter. Samtidig styrkes lokale sundhedsarbejdere og frivillige, så indsatsen kan fortsætte og bidrage til mere robuste lokalsamfund på længere sigt.