Afghanistans befolkning anslås til at være 37 mio., hvoraf halvdelen skønnes at være under 15 år. Mange af børnene har ikke mulighed for at blive undervist. Især pigerne har svært ved at komme i skole.
Dansk Folkehjælp opfører skoler til titusindvis af afghanske børn, specielt piger. Udover at vi bygger nye kvalitetsskoler og rehabiliterer/moderniserer nedslidte skoler, så udstyrer vi klasseværelser med hjælpemidler, stole og borde.
Dansk Folkehjælp har været engageret i Afghanistan siden 1984. Gennem organisationen DAARTT vil vi redde liv i tidlige stadier af en krise rettet mod internt fordrevne, hjemvendte flygtninge og samfund, der er berørt af konflikter og naturkatastrofer. DAARTT blev grundlagt af Dansk Folkehjælp i 2003 med det formål at bygge skoler og tilbyde teknisk træning på arbejdspladsen i Afghanistan.