Job: Koordinator til udvikling af Dansk Folkehjælps projekter

Job: Koordinator til udvikling af Dansk Folkehjælps projekter

I Dansk Folkehjælp arbejder vi for at skabe varige forandringer for børn, unge og voksne i udsatte livspositioner. Gennem små og store projekter støtter vi med økonomiske håndsrækninger, der hjælper her og nu, og med langsigtede indsatser, der øger trivsel og reducerer ensomhed.

Vi søger en projektkoordinator, der kan være med til at udvikle vores projektportefølje.

Hvad er opgaven?

Som projektkoordinator får du en central rolle i udviklingen af Dansk Folkehjælps projekter. Du skal både være med til at udvikle nye projekter og være med til at sikre, at vellykkede pilotprojekter bliver systematiseret, videreudviklet og udbredt.

Dine opgaver vil bl.a. være at:

  • Koordinere lokale projekter med henblik på skalering og national forankring
  • Sikre struktur, overblik og fremdrift i projekter, herunder tidsplaner, aktiviteter og leverancer
  • Bidrage til udvikling af projektbeskrivelser, materialer og arbejdsgange
  • Udarbejdelse af dokumentation, evaluering og afrapportering af projekter
  • Samarbejde tæt med frivillige, lokalafdelinger og eksterne samarbejdspartnere


Hvem er du?

Vi forestiller os, at du:

  • Har erfaring med projektkoordinering, projektudvikling eller programarbejde – gerne fra civilsamfundet eller den offentlige sektor
  • Trives i rollen som bindeled mellem strategi og praksis og kan se muligheder i at omsætte lokale erfaringer til nationale løsninger
  • Arbejder struktureret og analytisk med blik for relationer og frivillighedens særlige vilkår
  • Har gode skriftlige og mundtlige formidlingsevner
  • Er samarbejdsorienteret, nysgerrig og målrettet. Og kan tage ansvar for at drive processer fremad
  • Din uddannelsesmæssige baggrund er ikke afgørende. Det vigtigste er, at du kan skabe overblik, sikre fremdrift og bygge bro mellem idé og endelig udførelse


Hvad kan du forvente?

Du bliver en del af en organisation med 119 års erfaring og et stærkt fokus på udvikling og fornyelse.  Dansk Folkehjælp arbejder inden for fire fokusområder:

•Sociale programmer & økonomiske håndsrækninger

•Frivillighed & fællesskaber

•Førstehjælp & livreddende handlekraft

•Humanitær nødhjælp & global udvikling

Du får 27 engagerede kolleger, der er drevet af at skabe resultater og motiveres af tillid, en høj grad af selvledelse, faglig sparring og et stærkt kollegialt fællesskab.

Vi holder til i et smukt hus i Nykøbing Falster og er derudover til stede i hele landet med 26 lokalafdelinger samt knap 2.000 frivillige og medlemmer.

Stillingen er en fuldtidsstilling

Arbejdsadresse er Brovejen 4, 4800 Nykøbing Falster med mulighed for delvist hjemmearbejde

Dansk Folkehjælp har lokal overenskomst med HK. Løn forhandles individuelt

Ansøgningsfrist: Send din ansøgning til post@folkehjaelp.dk senest d. 1. februar. Samtaler forventes afholdt i uge 6.

Tiltrædelse: hurtigst muligt, men senest 1. april

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte generalsekretær Mirka Mozer på mail mm@folkehjaelp.dk

Dansk Folkehjælp værdsætter mangfoldighed og opfordrer alle kvalificerede kandidater til at søge – uanset alder, køn, etnicitet, seksuel orientering, religion eller handicap.

DEL

SENESTE NYT

HR-medarbejder -deltidsstilling 10 timer om ugen

Dansk Folkehjælp søger en medarbejder med styr på HR-administration og lyst til at arbejde tæt på både ledelse og medarbejdere. Vi søger en struktureret og engageret HR-medarbejder på deltid (10 timer om ugen), der kan støtte vores organisation med centrale HR-opgaver og være med til at sikre gode processer og

LÆS MERE »

Fra barrierer til adgang: Nyt inklusionsprojekt i Mykolaiv-regionen

I Mykolaiv-regionen i det sydlige Ukraine lever tusindvis af mennesker med handicap, børn med særlige behov og internt fordrevne familier med daglige barrierer for at få adgang til helt basale offentlige services. Krigen har forværret en i forvejen vanskelig situation: bygninger er beskadiget, ressourcerne er pressede, og mange institutioner er

LÆS MERE »

Job: Koordinator til udvikling af Dansk Folkehjælps projekter

I Dansk Folkehjælp arbejder vi for at skabe varige forandringer for børn, unge og voksne i udsatte livspositioner. Gennem små og store projekter støtter vi med økonomiske håndsrækninger, der hjælper her og nu, og med langsigtede indsatser, der øger trivsel og reducerer ensomhed. Vi søger en projektkoordinator, der kan være

LÆS MERE »

We are Hiring: Project & Engagement Officer – Ukraine (Mykolaiv)

Duty station: Mykolaiv, Ukraine (initially home-based depending on context)Application: Open now until 12 February 2026Organisation: Danish People’s Aid (DPA) Danish People’s Aid is expanding its community-driven work in Ukraine and is seeking a Project & Engagement Officer to support programmes that restore essential services, strengthen local resilience, and assist vulnerable

LÆS MERE »