Fødevarechecken – en akut og kærkommen hjælp. Men den må ikke stoppe her!

Fødevarechecken – en akut og kærkommen hjælp. Men den må ikke stoppe her!

Af Mirka Mozer, generalsekretær, Dansk Folkehjælp

48.600 børn lever i fattigdom i Danmark. De lever i familier, der kæmper for at få pengene til at række til næste husleje og elregning. Hvor der ikke råd til frugt og grønt, flyverdragter og vinterstøvler. Eller til at fejre højtider, fødselsdage og ferier.

I Dansk Folkehjælp møder vi mange af de hårdest ramte familier på offentlig forsørgelse, og de er i den grad økonomisk trængte. For de familier vil regeringens fødevarecheck på 2.500 kr. eller 5.000 kr. alt afhængig af familiestatus have stor betydning her og nu.

I 2025 gennemførte Dansk Folkehjælp en omfattende spørgeskemaundersøgelse blandt over 18.000 ansøgere til årets julehjælp. 57 procent svarede, at deres gæld er steget inden for de seneste seks måneder. 80 procent svarede, at de ikke ville kunne betale en uforudset udgift på 2.000 kroner. Fire ud af fem har været nødt til at låne penge af familie og venner for at få økonomien til at hænge sammen.

For de familier er det selvsagt en vigtig håndsrækning med ekstra penge i en situation med stigende fødevarepriser. Behovet er stort og akut.

Men hjælpen må ikke stoppe her. Der er også behov for mere langsigtede løsninger, der skal få familier – og ikke mindst børn – ud af fattigdom. Fattigdom i barndommen kan trække dybe spor resten af livet og øge risikoen for, at barnet også oplever fattigdom som voksen. Blot ét år i fattigdom kan have negative konsekvenser for både uddannelseslængde, indkomst som voksen og familiedannelse.  

Ved præsentationen af aftalen om fødevarechecken hørte jeg da også politikerne sige, at hjælpen ikke stopper her. Det kommer vi fra Dansk Folkehjælps side til at holde politikerne op på.

Vi kan starte med at løfte ydelserne. Et af de grundlæggende problemer er, at reguleringen af overførselsindkomsterne har været utilstrækkelig, og ydelserne har ikke fulgt med pris- og leveomkostningerne. Det betyder, at det økonomiske råderum for familier på overførselsindkomster er reduceret til et minimum.

Der er generelt behov for et langt stærkere politisk fokus på at bekæmpe fattigdom. Helt tilbage i november 2024 præsenterede Dansk Folkehjælp og 20 andre organisationer fra netværket ”Børn i fattigdom – nej tak” et udspil til en national handleplan med 40 anbefalinger mod børnefattigdom. De handler bl.a. om at løfte niveauet for overførselsindkomster og afbureaukratisere enkeltydelsessystemer, herunder at reducere dokumentationskravet og gøre det nemmere for familier at få dækket basisfornødenheder til boligen. Se udspillet her.

Jeg vil opfordre politikerne til at genbesøge udspillet og tage de konkrete anbefalinger med i den fortsatte samtale om, hvordan vi reducerer fattigdom i Danmark.  

DEL

SENESTE NYT

Job: Frivillig- og udviklingskonsulent

Vil du være med til at styrke frivilligheden og skabe stærke fællesskaber omkring Dansk Folkehjælps sociale indsatser? Dansk Folkehjælp søger en erfaren, engageret og relationsstærk frivillig- og udviklingskonsulent. Du bliver en del af vores arbejde med at udvikle og styrke frivilligheden på tværs af organisationen og får samtidig en central

LÆS MERE »

Danmark er ved at knække – de unge betaler prisen

Af Mirka Mozer, generalsekretær Dansk Folkehjælp og Laust Leth Gregersen, politisk chef Oxfam IBIS Ulighed var med rette et stort tema under forårets valgkamp. Vi befinder os midt i en ulighedskrise herhjemme, som vi håber, at regeringen vil prioritere at bekæmpe i det kommende folketingsår. Når uligheden vokser, stiger mistilliden

LÆS MERE »

Forsker og forfatter bliver Årets Folkehjælper

Dansk Folkehjælp udpeger Årets Folkehjælper 2026: Prisen går til økonom, forsker og forfatter, Birthe Larsen, for hendes markante bidrag til debatten om økonomisk ulighed og social mobilitet. Hvert år uddeler Dansk Folkehjælps organisationsbestyrelse prisen som Årets Folkehjælper til et menneske, som har ydet et helt særligt bidrag inden for organisationens

LÆS MERE »

Klumme: Har vi råd til at spare på frivilligheden?

Klummen er bragt i Lolland-Falsters Folketidende d. 5/09 2026 Af Mirka Mozer, generalsekretær i Dansk Folkehjælp Det kommer næppe bag på nogen, at Lolland Kommune står midt i en alvorlig budgetkrise. Og selvom byrådet først vedtager det endelige budget i oktober, så vidner kommunens sparekatalog om besparelser, som rammer både

LÆS MERE »

Feriefrivillig i tre årtier

I mere end 30 år har Brian Nielsen været frivillig på Dansk Folkehjælps ferieophold. Hvert år oplever han, hvordan en uges ferie kan give børn og voksne nye minder, stærkere relationer og et tiltrængt pusterum fra en svær hverdag. Da Brian Nielsen meldte sig som frivillig tilbage i 1995, vidste

LÆS MERE »