Erhvervshjælper hos Dansk Folkehjælp

Som Erhvervshjælper støtter I vores arbejde med et fast, årligt bidrag. Jeres støtte er med til at sikre, at vi kan reducere ulighed, øge handlekraft og skabe varige sociale forandringer - i Danmark og verdens brændpunkter.

Støt Dansk Folkehjælp og få CSR-værdi retur

Dansk Folkehjælp er én af Danmarks ældste humanitære organisationer. Siden 1907 har vi hjulpet mennesker i udsatte positioner, og i dag arbejder vi for at reducere ulighed. Vi mener, at varige sociale forandringer sker ved at sikre handlekraft og lige muligheder til alle. Vi arbejder nationalt og internationalt og hjælper uden at skele til nationalitet, etnicitet eller religion.

 

I 2023 gav Dansk Folkehjælp bl.a. direkte støtte til 30.069 danske børnefamilier, Julehjælp til 23.946 børn, feriehjælp til 1.078 børn og forbedrede sanitetsforhold for 12.400 afrikanske skoleelever. Med jeres støtte kan vi hjælpe endnu flere. Som erhvervshjælper får I bl.a. tilsendt en mediepakke, så I kan vise kunder, partnere og medarbejdere, at I tager ansvar.

Vælg pakke

FRA 5.000 KR
  • ✔ Jeres logo på Dansk Folkehjælps hjemmeside
  • ✔ Diplom til at hænge op i jeres virksomhed
  • ✔ Emailbanner & banner til jeres sociale medier
  • ✔ Nyheder om Dansk Folkehjælps arbejde
  • ✔ Personlig invitation fra generalsekretæren til deltagelse i vores Julehjælp Erhvervspanel

FRA 10.000 KR
  • ✔ Jeres logo på Dansk Folkehjælps hjemmeside
  • ✔ Diplom til at hænge op i jeres virksomhed
  • ✔ Emailbanner og banner til jeres sociale medier
  • ✔ Nyheder om Dansk Folkehjælps arbejde
  • ✔ Personlig invitation fra generalsekretæren til deltagelse i vores Julehjælp Erhvervspanel
  • ✔ Link til jeres hjemmeside via logo på Dansk Folkehjælps hjemmeside
  • ✔ Medie-kit til jeres hjemmeside og sociale medier, som fortæller om den forskel, I med til at gøre
  • ✔ Takkeannonce hvert år i januar med alle Erhvervshjælper-logoer på Dansk Folkehjælps LinkedIn
  • ✔ Oplæg på jeres adresse ved generalsekretær Mirka Mozer

Så langt rækker jeres støtte

Jeres bidrag går til Dansk Folkehjælps arbejde for de allermest udsatte mennesker i Danmark og i verden.

For 6.000 kr. kan vi give Konfirmationshjælp til 3 konfirmander, der ellers ikke ville få selv den mindste fejring.

For 7.500 kr. kan vi hjælpe 3 fattige børn til en god start på skolegangen med læringsmidler, tøj og en ny skoletaske til første skoledag.

For 10.500 kr. kan vi sende 3 fattige børn på en uges tiltrængt sommerferie i Danmark.

For 14.400 kr. kan vi give 8 fattige børnefamilier Julehjælp med mad bordet og en gave til børnene.

For 20.000 kr. kan vi indkøbe 79 fødevarekasser, som kan holde liv i 316 mennesker i 30 dage.

Her er erhvervshjælpere

OzonStockholm.se
sendentanke.dk
SPORTMASTER
Stubkjær Family Group
Orifarm Group A/S
Procopa
Arbejdsmarkedets Feriefond
REMA 1000
Arbejdernes Landsbank
Ekstra Bladet

Spørgsmål & svar

Ja. Som virksomhed kan I få fradrag for de donationer, I giver til Dansk Folkehjælp. Se dette års maksimumbeløb på vores side om skattefradrag.

Hvis vi har fået oplyst jeres CVR-nummer, indberetter vi automatisk jeres bidrag til SKAT. I er selv forpligtiget til at oplyse os jeres CVR-nummer, hvis I ønsker fradrag.

Har vi ikke jeres CVR-nummer, kan I sende det til os via vores formular – eller I kan ringe til os på 70 220 230 eller skrive på post@folkehjaelp.dk.

Virksomheder kan i nogle tilfælde trække bidrag fra som reklame- eller markedsføringsudgifter, hvis jeres donation indgår som led i et markedsføringstiltag, og hvis værdien af eksponeringen står mål med donationen. Det er op til jeres virksomhed selv at bedømme, evt. i samråd med jeres revisor, om beløbet kan fratrækkes som en driftsomkostning (fx reklameudgift). Jfr. statsskattelovens § 6.

Læs mere om fradrag for donationer her.

Vi bestræber os altid på at bruge flest mulige af de penge, vi indsamler, på dem vi er sat i verden for at hjælpe. Vores projekter er forskellige, og det gælder f.eks. for Julehjælp, at alle midler går ubeskåret til uddeling af Julehjælp til de fattigste børnefamilier i Danmark. Vi er stolte af, at vores generelle administrationsprocent er helt nede på 2,2 procent (2021).

Hos Dansk Folkehjælp er man Erhvervshjælper for ét år af gangen, og derfor må I benytte det materiale, vi sender til jer, et år efter, vi har registreret jeres betaling.

Når I ønsker at blive Erhvervshjælper hos Dansk Folkehjælp, indtaster I først alle oplysninger i donationsformularen her på siden, hvorefter I modtager en Faktura/bekræftelsesmail. Her hos os får vi også besked om, at I har oprettet jer som Erhvervshjælper, og vi går derfor straks i gang med at producere jeres materiale, som vi sender til jer så hurtigt som muligt til den oplyste e-mailadresse.

Når Erhvervshjælper-aftalen udløber efter et år, bliver I automatisk opkrævet en ny betaling enten via kortbetaling/MobilePay eller over Betalingsservice alt efter, hvordan I har oprettet aftalen. I skal derfor ikke foretage jer noget, hvis I ønsker at fortsætte som Erhvervshjælper. Når vi har registreret jeres betaling, sender vi automatisk en mail (kortbetaling/MobilePay) eller en besked via Betalingsserviceoversigten (BS-oprettelse). Herefter går vi straks i gang med at producere jeres materiale, som vi sender til jer så hurtigt som muligt til den oplyste e-mailadresse.

Har I oprettet aftalen med kortbetaling/MobilePay, skal I kontakte os på post@folkehjaelp.dk  eller ved at ringe til os på 70 220 223 inden næste opkrævning.

Har I oprettet aftalen med Betalingsservice, kan I selv afmelde den i jeres bank eller netbank. Alternativt kan vi hjælpe ved at kontakte os på post@folkehjaelp.dk  eller ringe på 70 220 223 inden næste opkrævning.

Støt os

Ønsker I som virksomhed ikke at være Erhvervshjælper, kan I i stedet støtte Dansk Folkehjælp med et enkelt eller et fast bidrag. Se hvordan her: https://www.folkehjaelp.dk/stoet-os/

Bliv strategisk partner

Som strategisk partner skræddersyr vi i fællesskab samarbejdet, så det passer ind i jeres virksomheds mål, værdier og behov. Læs mere og kontakt os her: https://www.folkehjaelp.dk/stoet-os/for-virksomheder/samarbejdspartnere/

Deltag i vores Julehjælp Erhvervspanel

Hvert år - når vi nærmer os julemåneden - deltager erhvervsledere fra hele Danmark i den årlige Julehjælp Indsamling i samarbejde med Ekstra Bladet. På én time dyster Østdanmark og Vestdanmark venskabeligt om at samle flest penge ind til de fattigste børnefamilier i Danmark, så også de kan få en god jul med mad på bordet og gaver til børnene. Vil I være med?

Læs mere om erhvervspanelerne her: https://www.folkehjaelp.dk/frivilligt-socialt-arbejde/julehjaelp/erhvervspanel_2022/

Kontakt fundraising- og kommunikationskonsulent, Magnus Kornerup, på mk@folkehjaelp.dk eller på +45 61150096, hvis du vil høre mere eller tilmelde jer Julehjælp Erhvervspanelet.

I altid velkomne til at kontakte vores ansvarlige for Erhvervshjælpere i Dansk Folkehjælp, Magnus Kornerup, på +45 61150096 eller på mk@folkehjaelp.dk.

I kan også kontakte Dansk Folkehjælps sekretariat på +45 70220230 eller på post@folkehjaelp.dk.

Kontakt os også altid, hvis I f.eks. skifter navn, logo, betalings- eller kontaktoplysninger.