Klummen er bragt i Lolland-Falsters Folketidende d. 5/09 2026
Af Mirka Mozer, generalsekretær i Dansk Folkehjælp
Det kommer næppe bag på nogen, at Lolland Kommune står midt i en alvorlig budgetkrise. Og selvom byrådet først vedtager det endelige budget i oktober, så vidner kommunens sparekatalog om besparelser, som rammer både bredt og hårdt. I Dansk Folkehjælp håber vi, at politikerne vil tænke sig om en ekstra gang, inden de sløjfer de frivillige sociale indsatser.
Det frivillige sociale arbejde er nemlig både nødvendigt og et særdeles værdifuldt supplement til den offentlige indsats på det sociale område. Sådan falder ordene i kommunens egen frivilligpolitik, og det er også den position, vi hidtil har mødt. Siden 2018 har Dansk Folkehjælp drevet og udviklet FamilieRingen i partnerskab med netop Lolland Kommune. FamilieRingen er et rådgivnings- og netværkshus i Maribo, hvor børnefamilier, som har brug for et supplement til de kommunale ydelser, kan komme, hvis de har lyst. Og de har lyst til at komme. Fordi det er et fristed, familierne aktivt vælger til og ikke mindst er glade for at være i.
I FamilieRingen kan familierne være med i et ligeværdigt fællesskab med andre familier og samtidig få socialfaglig rådgivning og hjælp til håndtering af deres økonomi. Og indsatsen har en effekt. Mange af FamilieRingens brugere oplever øget trivsel, større netværk og mere livsglæde. Flere voksne er kommet videre i uddannelse og beskæftigelse, og mange børn oplever større tryghed, øget selvværd og nye venskaber.
Alle, der arbejder med social forandring, ved, hvor meget større effekten er, når forskellige aktører samarbejder om de samme mål. I krydsfeltet mellem civilsamfund, som fx Dansk Folkehjælp, og stat eller kommune, her Lolland Kommune, opstår noget, som ingen af os vil kunne skabe alene.
Den kommunale opgave består i at sikre borgernes velfærd og adgang til visse serviceydelser inden for lovgivningens rammer. De rammer er nogle gange snævre og ofte er der ikke ressourcer nok til at løfte opgaverne eller følge dem til dørs. Derfor bliver der flere og flere, som falder igennem i systemet.
Civilsamfundet har en anden indgang til mennesker, end en myndighed har. Og de mange frivillige i fx FamilieRingen kan være med til at gribe mennesker, inden problemerne vokser sig så store, at der bliver brug for langt mere omfattende hjælp. Og sidstnævnte er relevant at fokusere på, når vi taler om besparelser. For det er forholdsvis enkelt at lave et driftsbudget. Langt sværere er det at sætte kroner og øre på et problem, som aldrig nåede at vokse sig større. Hvad er værdien af, at et ensomt menneske finder et fællesskab? At en familie får hjælp til at få hverdagen på rette kurs? At et barn begynder til en fritidsaktivitet og bliver en del af et fællesskab? Derfor kan det blive dyrt at spare på de frivillige sociale indsatser, der hjælper mennesker, og bremser en negativ livsspiral, der på sigt bliver endnu mere bekostelig.
Politikerne i Lolland Kommune står over for meget vanskelige valg, og selvfølgelig kan de frivillige sociale indsatser ikke kræve at være hævet over andre hensyn. Men jeg håber, at politikerne er bevidste om værdien, når budgetterne skal skæres til – så skal vi nok i civilsamfundet løfte vores del af samfundsopgaven.
